lørdag den 20. oktober 2012

Paradis

Drømmene er ikke så langt væk..


Min kone og jeg har siden vi mødtes snakket om at tage på ferie sammen, og i Februar var vi så heldige at blive inviteret på ferie af min far og hans kone. Turen gik til Tenerife, med far, hans kone, min søster, mine brødre, min kone og jeg. Vi havde en rigtig dejlig uge, dog var vejret ikke super godt, men vi fik slappet af og nydt livet :) 

Vi vil rigtig gerne på en længere kærligheds ferie, pengene har desværre bare ikke været til det, da vi ikke har haft fast arbejde det sidste års tid... MEN igår aftes kl ca 18 ringede telefonen og vi fik jobs hos post Danmark, hvor vi begge har været vikarer i en længere periode, så det er jo bare super fedt!! :D

Længe har vores drøm været at komme til Dubai/Abu Dhabi for at se formel 1 på Yas Marina circuit.

Yas Marina Circuit by night









Efter at have læst og hørt om Thailand, er det nok mere os i forhold til at holde ferie! Men, men, men vi drømmer stadig om at sejle derned i vores kommende yacht ;)

Prinsess m class 40m








Hey!! Hvem siger man ikke kan sejle til Thailand? :D

Koh samui beach









Det er svært ikke at drømme sig væk når man ser billeder som det her. 

Den største bekymring for os omkring valget af rejsemål er om vi ville kunne blive "accepteret" i samfundet - her mener jeg om vi kan få lov at holde i hånden, og opfører os som vi normalt gør herhjemme? Vi er ikke et par der over snaver hinanden uden for vores hjem, men vi holder i hånden og et kys ind imellem bliver det da til ;)

Når vi en gang kommer til Thailand er der en masse ting vi gerne vil opleve/se det er fx; orkide farme, scuba diving, ride på elefanter, få massage på stranden med kokos olie, templer, se tekstilfabrikker, se Bangkok og selvfølgelig også de smukke hvide strande med lyseblåt vand! 

Når vi får vores første løn fra post Danmark vil vi prøve at lægge penge til side hver måned, så der er mulighed for at vi kommer afsted inden vi får børn og ikke har tid til bare at være os :) 




onsdag den 17. oktober 2012

Jeg er nemlig lesbisk!

Yup, I'm gay ;)

Grunden til min blog hedder som den gør, er meget simpelt. 
Jeg er nemlig lesbisk! 

Jeg får tit en masse spørgsmål omkring min seksualitet. Oftest skyldes det at mit udseende ikke er så "lesbisk" som mange andre. En kjole, et par stilletter, højt hår, make up og ikke mindst smykker det er nemlig lige mig!

Det feminine udseende er vigtigt for mig, selvom jeg altid har været bund lesbisk.. Den kvindelige krop og den mystik der er omkring kvinder. Ja det kan man da ikke andet end elske!? 

Jeg bliver aldrig en "betonlebbe", som går med hængerøv til langt under knæene, eller som har valgt at kronrange sig, eller har piercinger i hele hovedet. Jeg er ikke selv til det meget hårde look. Selvom jeg sagtens kan trække i baggy bukser, en blazer, en oversize t-shirt og have en stram knold, men jeg gør det altid med et feminin træk.

Når man først møder mig, vil man måske tænke at jeg er en sød og pæn pige.. Men når jeg åbner munden bander jeg værre end en havnearbejder - Siger folk ihvertfald ;)

Mit livs kærlighed er lige omvendt. Hun ligner måske lidt en flab uden på, men når hun så åbner munden og man lærer hende at kende er hun den rene engel :D

Det spørgsmål jeg oftes får er;
"Har du været sammen med fyre?
JA! Jeg undre mig tit over hvorfor det er så vigtigt for folk at vide? 
Er det mon fordi de tænker at man ikke kan være sikker før man har prøvet det? 
Når jeg skal forklare hvorfor jeg er "lebbe", kommer jeg altid med et eksempel:
"Har du lyst til at have sex med en fyr?"
(Her svare de fleste nej)
"Sådan har jeg det nemlig også"
(Skal lige nævnes at dette er sagt til en hetero fyr.)

Jeg sprang meget sent ud. Jeg var 18 år da min familie fik nyheden. Mine venner og veninder har dog vidst det i flere år. Min første oplevelse med den lesbiske verden, havde jeg allerede da jeg kun var 13 år. Jeg havde en "pige kæreste", men jeg mødte meget modgang og fik en følelse af at andre mente det jeg gjorde var forkert. Derfor valgte jeg at være "normal" og gøre som alle andre. 

Siden jeg sprang ud for veninderne, har jeg haft 3 piger/kvinder i mit liv. Alle er vildt forskellige piger, men i marts 2011 fandt jeg mit livs kvinde! Eller det vil sige at hun fandt mig :D same, same just different! 

Min dejlige kone, som på det tidspunkt "kun" var en flirt, ændrede en hel masse i mit liv.
Men det største hun gjorde var at støtte mig i at fortælle om min seksualitet til min familie! Mine forældre har fra første øjeblik det gik op for dem, været MEGET støttende. 

Efter jeg sprang ud, har mit liv ændret sig på alle måder. Jeg er flyttet hjemmefra, jeg har fået en hund, jeg er blevet forlovet og jeg er blevet gift. - Meget typisk lesbiske og ADHD'er at tingene går hurtigt, men det er de skønneste ting der er sket for mig. Jeg synes det er helt igennem fedt at vide jeg i så ung en alder ved hvem jeg gerne vil være sammen med resten af livet.

Selvfølgelige har vi mødt modgang, men jeg ER sikker og hvis i vil vide hvorfor, så kan jeg kun komme på én ting: nemlig at jeg kan se os være lykkelige sammen hele livet igennem og jeg kan se mig selv, stadig være teenage forelsket i min kone om 60 år!



onsdag den 10. oktober 2012

ADHD


Attention Deficit/Hyperactivity Disorder..


I foråret faldt endnu en brik i mit "livs-puslespil" på plads.
Jeg fik en diagnose og et navn på det jeg igennem hele mit liv ikke har kunne beskrive. 


Jeg har altid været meget snakkende.. Sådan RIGTIG meget! Jeg kan tydeligt huske at jeg blev kaldt en "snakke-maskine" da jeg var yngre. I skolen havde jeg det mærkeligt, for jeg synes tiden var lang og jeg forstod helt ærligt nok ikke hvorfor det var så vigtigt at være der. Da jeg gik i 8.-9. klasse var jeg næsten aldrig i skole. I starten var det nok mest lidt "pjækrøvs-agtigt", men jeg havde mine fritidsjobs som faktisk gik hen og blev mere mine fuldtidsjobs. Arbejde har jeg nemlig altid kunne finde ud af og jeg nød at være på job, for så kunne jeg gøre det jeg var bedst til.. Nemlig at snakke, sælge og bevæge mig. Ikke sidde stille og koncentere mig. Mit frirum har altid været at snakke og tænke en masse.



Jeg har siden oktober sidste år gået til psykolog på børne-og ungdomspsykiatriskafdeling på Kolding sygehus. Jeg har haft en rigtig god og meget professionel psykolog, som har jeg og ikke mindst min kære kone har haft en masse samtaler med. Hun har også sendt mig til en masse test, der iblandt en IQ - test, hvilket faktisk var meget sjovt at tage. Den viste lige hvad jeg havde forventet. Jeg er en logisk tænkende "ung dame" og at jeg har svært ved at læse og skrive (som muligvis kan ses her).



Jeg skammer mig ikke over at være dårlig til at læse og skrive, for jeg kan en masse andet, som mange andre ikke kan. Jeg kan nemlig have 1000 ting i tankerne og jeg kan nå at tænke hvad der skal ske meget hurtigt. Mine reflekser er vildt gode og jeg kan nå at gribe ting som andre ikke ville kunne. Ellers har min "sygdom" også andre gode elementer i sig, og derfor vælger jeg at se det som en fordel og ikke en ulempe. 



Jeg får medicin/ritalin "mod" min ADHD og det hjælper mig med at styre mine tanker og gør at jeg ikke har så meget kaos i hovedet..Jeg er dog stadig en "snakke-maskine" som til tider kan  snakke folk meget trætte, men det er en del af mig og man er som man.(siger Krumme ihvertfald) ;)



Lige nu kan jeg ikke koncentere mig mere, så jeg vil hoppe rundt i vores lejlighed og danse med min kone :) godnat!