søndag den 25. november 2012

Oplevelser

Flyvende tæpper, kunst og syngende rockstjerner

Min kæreste kone og jeg har her til aften været i teateret og se musicalen Aladdin.. Det var en rigtig dejlig oplevelse og vil helt sikkert anbefale andre at gøre det samme en gang! 


Vi har allerede nu en masse idéer til hvad vi skal opleve næste gang! Det næste på vores oplevelses program er helt sikkert en tur til Aros i Aarhus og hvis vi når det inden jul ligger vi også helt sikkert vejen forbi Den Gamle By. Vi vil begge gerne se Byen når den er pyntet op til jul. Jeg selv har kun været begge steder meget få gange, men har alligevel gjort et godt indtryk på mig!


På koncertfronten vil jeg super gerne kunne invitere min højt elsket mor til Michael Bolton koncert!!!! Da jeg var yngre vandt min mor nemlig billetter til hans koncert, og jeg fik lov at komme med. Det var en helt igennem fantastisk koncert og oplevelse jeg havde med min mor. Selvom han jo ikke ligefrem er den nyeste popstjerne, kan jeg super godt lide hans musik. Måske har det noget med den oplevelse jeg havde med min mor at gøre, for inden vidste jeg slet ikke hvem han var. 


Her i efteråret var min kone, hendes lillesøster og jeg til Lady Gaga koncert i parken som en fødselsdagsgave. Det var en super hyggelig tur og den flotteste og fedeste koncert! Hele hendes sceneshow var så gennemført og aldrig set før. Jeg var blæst tilbage og kan kun sige at det ihvertfald IKKE er sidste gang jeg har været til en af hendes koncerter!


Som opvarmning for Lady'en var The Darkness og wow hvor var de da bare cool! Aldrig har jeg oplevet så vild en stemning og de satte virkelig gang i parken! Vi aftalte faktisk alle tre lige der midt i parken at vi skulle til en af deres koncerter. Så den er helt klart også en af de mange idéer vi har gang i lige nu.


Tror det er hvad vi har på vores to do liste lige nu også må vi se om der kommer andet op vi er "nød" til at opleve ;D