Jul

Min jul og Vix <3

Endelig blev det jul! Jeg fik først sent juleferie, så i år har jeg ikke købt én eneste julegave. Det plejer ellers at være mig der står for det, men i år har jeg slet ikke kunne rumme det. Jeg har haft mit hovede alle andre steder end på julen. Faktisk var jeg slet ikke i stemning til julen den her gang, men da det så endelig var den 24. og alle jule traditionerne begyndte kunne jeg godt mærke at det var lige hvad jeg trængte til. 

Min jul er næsten ens hvert eneste år. Det starter med en hyggelig morgenmad med min søde mor, så tuller vi lidt rundt i nattøj til klokken nærmer sig middag. Så får vi hver vores årlige bad, så vi er klar til julebesøg ved min bedstefar (farfar) med min bror. Et par timer med hygge snak og indhentelse af året der er ved at være gået. Så hjem og pakke de sidste par gaver ind, mens der spises vafler/æbleskiver inden vi skal have det helt fine tøj på og ud af døren for at betræde min moster og onkels dørmåtte præcis kl 18. Så går festen ellers igang og vi får den lækreste mad min onkel har lavet på grillen. Når den sidste tur om juletræet er danset og den sidste pakke er åbnet, går turen videre til juleaften nummer 2. Den holdes i selskab med min far og hans familie. Så når jeg endelig rammer min seng, er jeg fuld af indtryk og så overstimuleret i mit hovede at jeg er ved at brække mig. Altså på den gode måde :)

Nå, men i år gik det så lidt anderledes. Jeg blev rigtig ked af det, da jeg kom i seng, efter en ellers skøn dag! Sådan rigtig ulykkelig. Så ulykkelig at min søde Vix kørte hele natten for trøste mig. Jeg kunne slet ikke styre mit hoved eller tænker! Jeg blev ved med at se ulykken for mig, og ordene "du skulle ha' været død" kørte rundt i mit hoved. Tanken om at jeg ikke skulle have oplevet de ting med min familie som jeg havde haft hele dagen og aftenen. Mine tåre løb ned af kinderne, mens jeg snakkede med Vix. Der var først da hun stod foran mig jeg for alvor kunne slappe af. 

Aldrig har jeg oplevet et menneske så uselvisk som Vix. Hun satte sine egne behov til side for at være der for mig. Det er ikke alle der ville kører hele natten for at ligge skulder til en ustyrligt ked af det ung kvinde med en ADHD på speed, men den kamp tog Vix op og hun vandt den stort! Det er åbenbart ikke for sjov hendes navn er "den sejerende". Det er ting som denne der gør at jeg ved hun er noget helt særligt og at vores bånd ikke bare lige kan brydes.. 

Den nat sov vi tættere end nogensinde før og jeg har haft æren af hendes skønne selskab lige siden! 2. juledag er blevet brugt helt perfekt, med brunch (hvis morgenmad hedder sådan efter 15) og 16 timers søvn! 

Her til aften er min lille tullemus (Vix) taget på job og når hun kommer hjem har vi lige to timer sammen inden jeg smutter tilbage til nordjylland for at arbejde. 

Jeg har noget vildt (og måske underligt) at dele med jer. Det er ting der skete første juledag, men de kommer lige senere.. Så glæd jer!

Tillykke

Og tak for denne gang :)

Jeg har sagt mit job op.. Bum! Ja det kom sgu lige over mig, også fik jeg den vilde tanke at jeg skulle til at gå i skole! Så som det ser ud lige nu, skal jeg begynde i skole den 6. januar, som tandklinikassistent. Måske min ADHD er indeover her? Hmm! Nå, men det bliver helt vildt underligt at skulle gå i skole igen, det er jo alligevel ved at være et par dage siden jeg har været sådan et sted. Håber jeg den her gang har fundet min rette hylde og ikke skal skuffe mig selv med at droppe ud! 

Det er ikke kun glæde over at skulle i skole, det er også sorg over at skulle forlade mit job. Jeg har haft nogle rigtig sjove og meget lærerige mdr. og hvis ikke jeg havde haft det job var der nogle skønne mennesker jeg ikke havde mødt, og dem vil jeg helst ikke være foruden! 

Det bliver så underligt at skulle give min "baby" videre. Jeg har været med fra først gang butikken slog dørene op, og hver eneste dag indtil nu, så det er rigtigt blevet mit liv at skulle kører den butik. 

Det jeg kommer til at savne mest er helt klart mine kunder! Jeg har fået et super godt forhold til mange af dem og der er både blevet grint og grædt i "min" lille biks. Allerede nu er rygtet ude og flere af mine kunder har været forbi bare for lige at være sikker på at se mig en sidste gang, og de er ting som disse der gør jeg har nydt mit job! :) 

Min sidste dag er endnu ikke sat helt fast, men der går ikke lange før min tid i butikken er slut. Det er underligt at tænke på, men også godt! Jeg skal jo ha' mig en uddannelse forfanden! Den her gang SKAL jeg gøre det rigtigt.. Gøre det færdigt! Så vær sød at krydse fingre for mig og heppe på mig når jeg hænger med røven! :) 

Kørte galt

Og blev to år yngre ..

Jeg ved det er længe siden jeg har blogget. Egentlig har jeg oplevet en masse, men det er ikke rigtigt kommet "ned på papir". Men nu har jeg oplevet noget som jeg vil dele med Jer. 

Mandag aften startede Vix på nattearbejde. Så hun kom først hjem kl meget tidligt igår morges. Da hun kommer hjem tjekkede jeg lige toget inden vi lagde os til at sove. Jeg opdagede at toget kørte dårligt pga noget uheld. Jeg fik derfor lov at låne Vix' bil på arbejdet. Så havde vi også lidt mere tid sammen. Ren win- win! 

Jeg tog afsted fra Fredericia igår morges, Alt er fint og jeg har selskab i telefonen (over anlæg, selvfølelige!) så det er helt perfekt. Flere gang i løbet af min tur og inden får jeg besked på at køre forsigtigt. Ærligt, så ser jeg ikke mig selv som en dårligt bilist, men derfor tager jeg det stadig seriøst. 

kl 11:50 ca. ankommet jeg til mit job og er der til lukketid. Kl 18:45 sidder jeg igen i bilen. Den gang på vej tilbage. Jeg kører og alt er super, men undervejs tænker jeg at jeg hellere må kører ind og finde en gave til Vix, nu hvor hun igen arbejder og alt ligesom er godt. Så jeg finder vej til Aalborg Storcenter hvor jeg køber en lille ting. Hurtigt ud i bilen igen og afsted så hun ikke opdager noget. Inden jeg kører fra Aalborg tjekker jeg min telefon og endnu en gang er der "kør nu forsigtigt"- beskeder til mig. 

Stille og roligt triller jeg dernedad. Motorvejen er næsten fri for bilen, så alt jeg skal er at kører ligeud. Det kører bare derud af (forstod i den? - hæ hæ). 

Jeg når til Horsens og Thomas Helmig giver den max gas i anlægget, mens jeg prøver at følge ham med en pivfalsk anden stemme. Der er under 50 km hjem. Et par lastbiler lægger foran mig, så dem overhaler jeg med god fart, men sænker så farten igen. Foran mig køre en trailer, med en trailer oven på sig. Jeg når at tænke "den måde de er sat sammen på, holder bare ikke" og da min tanke er slut, triller/blæser/tabes den øverste trailer lige ned foran mig/bilen. 

Traileren rammer højre side af fronten og fortsætter så op over bilen og rammer lige foran ruden. Bilen bliver "kastet" mod venstre og jeg er inde at kysse autoværnet. I min panik for at ramme autoværnet drejer jeg mod højre og klasker ind i en (skrevet med sorg i stemmen) møg lækker NY Audi. Jeg holder fastet i rattet og holder øjenkontakt med føreren imens jeg får endnu en omgang rundt. Bilen ender ude i nødsportet, her når jeg kun at holde i ganske få sekunder, dog stadig med hænderne på rattet og helt trykket tilbage i sædet. Det viser sig at være meget heldigt for her kommer en bil i høj fart og smider mig ca 20 meter ud på en mark hvor jeg så ender. 

Jeg hører mig selv sige "åh nej". Kigger ned på mine ben og mærker hurtigt om jeg er okay. Det er jeg og finder så min telefon for at ringe til Vix. Jeg er ikke 100% sikker på hvad jeg sagde til hende, men jeg får forklaret hvad der er sket og at jeg ringer tilbage. Den samme besked får min mor. 

Så går turen ellers ud over den MEGET bløde mark, med mudder op til midt på benet i bedste baywatch stil, mens jeg får ringet 112. Bag mig kørte der en mand, som jeg ser køre traileren over. Han kører ind i autoværet og bliver siddende. Jeg tror på det tidspunkt at han er død og jeg kan ikke komme over til ham. Det er den mest magtesløse følelse jeg nogensinde har haft! 

Afsted på sygehuset med mig, som var super høj af adrenalin. Det vil sige jeg fortalte dårlige jokes hele vejen til sygehuset, mens jeg gav updates til familie og venner. Efter et lille tjek kunne jeg få lov at tage hjem. Hele tiden havde jeg manden fra den anden side af vejen i mit baghoved. Tænk hvis han var død.

Heldigvis viser det sig at være mig der er kommet værst til skade. Jeg har indtil middag idag kun haft ondt hvor selen sad, men så begyndte lidt flere ting at komme. Imorgen skal jeg derfor en tur til læge og lige tjekkes for at være heeeelt sikker på jeg ikke har fået en større skade :)

Idag fik jeg så mine 15 minutes of fame. Ulykken var nævnt flere steder på nettet, hvor der står skrevet lidt om traileren der stak af og sådan. MEN! Jeg er nævn som 19 årig kvindelig bilist fra Hjørring.. Sååå, jeg forventer at få en masse STORE gaver når jeg den 9. Feb. (igen) bliver 20 år gammel :D 

Næste gang jeg blogger lover jeg at det er med en mindre dramatisk begivenhed!