mandag den 24. marts 2014

En ny start

Tilbage til fortiden ..

Kender i det hvor man troede et kapitel i ens liv var slut, også var det bare slet ikke slut alligvel? Selvom man faktisk havde lukket døren bag sig og aldrig troede man skulle se tilbage. Sådan havde jeg det med skolen. Jeg troede aldrig jeg skulle sætte mig ned på den berømte skolebænk igen, og da slet ikke på en håndværker uddannelse. 

Meeeeen, kl 9 imorges startede jeg op som skole elev efter en god pause. Jeg har haft min første dag som maler og indtil videre er jeg stadig skeptisk. Skeptisk fordi jeg er i tvivl om denne uddannelse mon kan være min rette hylde, eller om jeg endnu en gang må gå den lange gang til kontoret for at melde mig ud. Dog er jeg mere klar og føler mig fuld af håb. Håb om at det virkelig kan lykkes og at jeg ret faktisk er god til et eller andet. (Udover bare at snakke, for det ved jeg at jeg er god til ;)) 

Min første dag har været god. Jeg har mødt min klasse og føler det nok skal blive underholdende at være i skole. Derudover har jeg fået klisteret gulv-pap fast på en plade af træ - Ja der sker vilde ting i sådan et værksted! 

Allerede imorgen skal jeg stå i fuld uniform, altså tøj der må males i og sikkerhedssko. Og ikke nok med det, så skal jeg også være der helt fra kl 8,15 til 14,40, såååå er vi ligesom igang - Bum.. Men jeg glæder mig faktisk til vækkeruret ringer, ikke fordi klokken er 6 om morgenen og jeg skal se om der er lyst udenfor, nej fordi jeg glæder mig til at få noget skidt under neglene og se om jeg kan lide at svinge den forbandet pensel..

Ps, jeg er SÅ pisse heldig med min kæreste! Lige nu står hun og laver pasta caponada, imens jeg ligger i sengen. Føj hvor dufter det altså lækkert og hvor ser hun dejlig ud mens hun står der og laver mad!

torsdag den 20. marts 2014

Hvad nu hvis ..

Vi var bøsser ?

Min skønne Vix havde fri i sidste uge og tiden blev brugt på en masse forskelligt. Vi kørte blandt andet mere eller mindre landet tyndt for at se på en ATV. Vi har nemlig en drøm om at kunne kører rundt i sommerens sol på sådan en. 

Ellers har tiden også været til en masse familie besøg og sammenvær. Vi fik grillet med svigerfamilien og rejste over storebælt for at smide kanel på min storebror. 

På en af vores mange kørerture ud i verden, kommer samtalen ind på bøsser... Jeps, bøsser! (Må hellere lige advare om at denne samtale rent faktisk har fundet sted) 
Vix kigger på mig og spørger så dybt seriøst "hvad nu hvis vi var bøsser, måtte jeg så knalde dig i røven?" Jeg husker ikke hvad der mere blev sagt, kun at vi grinte de næste  tyve minutter..

mandag den 3. marts 2014

Sko

Og mange ben ..

Det gik igår op for mig, at jeg for første gang nogensinde har en kæreste der bruger samme størrelse i sko som jeg selv! Det er så pisse fedt. Vi kan begge bruge alle skoene i huset, dog tror jeg, at jeg ville have svært ved at holde min latter tilbage hvis Vix kom spadserende i et par af mine stilletter. Men i princippet kunne det lade sig gøre og det altså en win win! Jeg har fx lånt/overtaget et par af Vix "gamle" all stars, og det er lige mig, så jeg er godt tilfreds!

Det er super fedt at have "fået" så mange sko (hvis man tæller sammen), bare ikke når man får besøg af en stor, fed, klam, kæmpe JAGTEDDERKOP! Ihvertfald ikke når svinet vælger at søge dækning i eller omkring skostativet!!!

Jeg plejer ikke at være super bange for edderkopper, og aftenen inden vi fik besøg af denne KÆMPE (!!) slog jeg også en anden ihjel uden at blinke, mens Vix stod og var helt ulykkelig. Det samme sker faktisk da vi (Vix i første omgang) får øje på Kæmpen, men denne gang lader jeg åbenbart hendes utryghed påvirke mig. Så det ender med jeg er en lille tøs der står og skriger, mens Vix undersøger skoene én for én  og til sidst overmander den "farlige" kæmpe! Fy for en skefuld - jeg kan få en helt ulækker følelse når jeg tænker på den store edderkop.. Føj!