Here we go again..
Fy forsatan hvor blev jeg glad igår! Min skønne kæreste kom nemlig fortalte, at en af hendes veninder synes jeg har en god blog - WUHU!! Jeg bliver så pave stolt når nogen synes det jeg skriver er godt, men samtidig kan jeg mærke den dårlige samvittighed kommer snigende. Jeg vil jo så gerne blogge og jeg elsker min blog!
Det sidste år har bare været et af de mest hektiske i hele mit liv. Da Vix og jeg stod nytårs aften 2013/14 kom disse ord ud af min mund: "jeg kan bare mærke det blive vores år!"
Den sætning burde have lydt sådan her:
"vi får et vildt år, med en masse at se til og vi bliver helt sikkert uvenner hen af vejen, men jeg elsker dig så lad os klare det hele sammen!"
Vi har heldigvis klaret det sammen og jeg elsker hende ikke ét gram mindre, nej tværtimod, så elsker jeg hende højre end nogensinde før!
Nå, men tilbage til bloggen!
Jeg blev altså helt vildt stolt igår, men også lidt flov, for tænk at der sidder nogen ude i Dk og læser med. Det er lidt vildt synes jeg, for i virkeligheden er det her jo bare mit lille univers hvor jeg kommer af med mine tanker..
Af flere omgange har jeg faktisk overvejet at slette bloggen, men på en måde er det som en terapeutisk legeplads for mig. Jeg oprettede den for lang tid siden og har haft den med mig igennem alt fra ægteskab til skilsmisse, over til roomieskab med M og nu frem til at jeg er kærester med Vix. Så det er herinde jeg har samlet alt mit kaos og kærlighed, og jeg kunne ikke drømme om et bare sted at have det.
Så bliv forfanden ved med at kigge forbi mit lille univers, for jeg lover der kommer gang i den igen!
Jeg kan jo ikke undvære min blog ;)
