Et år

Hvad skete der lige ?

For præcis et år siden skrev jeg dette indlæg, fuld da følelser, forvirring og forhåbninger.

Jeg er sikker på Vix er skyld i nogle af de forvirringer jeg havde på det tidspunkt. Det er nemlig også præcis et år siden, jeg modtog et brev fra hende på vores allesammens BF/GF. 

Jeg husker tydeligt at have kigget hendes profil nogle (tusinde) gange, men jeg havde en anden fisk på det tidspunkt og skulle ihvertfald ikke beskyldes for at have skrevet til andre. 

Men, men, men jeg synes jo hun så dejlig ud og holdte mig heller ikke for god til at svare da hun endelig skrev. 

Det er idag M's fødselsdag, som det sjovt nok også var for et år siden. Jeg husker tydeligt hvordan jeg mellem arbejde, fødselsdag og tøjvask fandt tid til at svare på de mange beskeder der pludselig fløj igennem luften. 

Sjovt at tænke på hvad der kan ske på et år.. :) 

Apropos læge

Skærme og kasser .. 

Jeg kom lige i tanke om en anden ting med læger. Det er faktisk ved at være et par år siden, men alligevel sidder oplevelsen stadig i mig. 

Jeg var ny tilflytter til Fredericia og havde lige valgt ny læge. Mit valg var faldet på en kvindelig læge som jeg på ingen måde havde kendskab til. Jeg ringede nede til hende og bestilte en tid, da jeg mente jeg havde blærebetændelse. 

Jeg kommer ind og får sat mig ned og forklare om mit "tisse-problem". Hun sidder og kigger stift ind i computeren og spørger om jeg er blevet tjekket for sexsygedomme, og andre ting. Jeg svare at det er jeg, men at jeg også er lesbisk så jeg tror heller ikke at det er det. Hun kigger stadig ind i sin skrærm og uden at reagere og fortsætter med spørgsmålet "kan du være gravid?", hvor til jeg igen svare "nej, jeg er lesbisk". 

Det føltes grænseoverskridende at skulle sidde der og springe ud og ikke bare en gang men flere gange. 

Nå, men jeg fik tisset i en kop og fik at vide hun ville ringe tilbage. Det gjorde hun aldrig.. Så næstedags aften måtte jeg ringe hulkende til lægevagten og fortælle det hele igen. Og igen fortælle op til flere gang at jeg altså var lesbisk og derfor ikke kunne være gravid. 

Så kom jeg til lægevagten (en anden en personen i telefonen) og måtte igennem møllen igen. Hun var dog sød - hun gav mig ihvertfald nogle piller, som skulle hjælpe.

Det gjorde de bare ikke.. 

Så jeg måtte ringe dagen efter (en lørdag) til en ny lægevagt. Denne lægevagt var så ubehagelig at snakke med, at jeg flere gange overvejede at lægge på, men mine smerter fik mig til at holde ud og jeg fik en ny tid til vagtlægen, alt imens jeg blev både beskyldt for at lyve om mine smerter for at få flere piller og for at være ynkelig, for så ondt gjorde det altså heller ikke..

Så kom møllen igen og denne gang havde jeg min eks med. Spørgsmålene kom som jeg var forberedt på og jeg svarede som de andre gang at jeg ikke kunne være gravid uden at det måtte være en ny jomfru fødsel. Men denne læge var så fræk, at han kiggede op fra computeren og sagde så "og der kan ikke lige være sket en smutter?" 

Gæt om jeg fik et føl og fløj ud derfra.

Dagen efter var jeg på nyt sygehus med ny og sød læge, som satte mig i den rigtige behandling. Og sagde "hvis du er lesbisk, så er du nok ikke gravid" istedet for at spørge. 

Jeg er normalt ikke en type der er så nem at skræmme og jeg er heller ikke bange for, at snakke om at være lesbisk (surprise), men jeg har noget imod at jeg skal sige det 1000 gange. Uanset hvor mange gange jeg er sprunget ud så har det altid været med generthed og klamme håndflader, ikke fordi jeg er flov, men fordi jeg ikke ved hvad den anden tænker om mig. 

Jeg kunne godt tænke mig, at få afskaffet nogle af de kasser jeg/man/vi altid skal puttes ned i. Kunne det ikke være fedt hvis man bare kunne nøjes med at sige: Jeg er lesbisk 1 gang? 

(Og jeg ved altså godt de spørger for min skyld, men der er flere måder at spørger på.) 

Dating

Og hættetøjer .. 

Min veninde J, så på et tidspunkt en pige, som ikke ligefrem var sød ved hende. Hun var faktisk lige af en "dum gås" som min mor ville have sagt det på klingende jysk.. 

Gåsen er en meget feminin pige med langt hår og hun er rigtig girly i sit tøj valg. Egentlig ikke noget i vejen med hende ved første øjekast. På et tidspunkt ringer j og jeg sammen og her falder den tikkende bombe.. J fortæller mig at gåsen ikke ejer en hættetrøje og med det samme flyver denne sætning ud af munden på mig 

- "jamen så er hun jo ikke en skid lebbe". 

J har siden hen droppet den dumme gås. (heldigvis - host host) Hun har også fundet ud af at gåsen nu dater en fyr - jeps min gaydar tager ikke fejl! 

En hættetrøje er et musthave som lebbe. Jeg kender ihvertfald ikke en eneste lebbe som ikke ejer en hættetrøje - hurra for fordomme ;) 

Lægen

Og den stive mand ..

Kender i det hvor man, ikke bare en, men to gange er blevet om man er mor til sin kæreste? 

- Det gør jeg.. 

Første gang var det en stiv mand i Blockbuster som kiggede på mig med store øje og spurgte så "Er det din søn?". Det skal lige siges at spørgsmålet kom max 10 sekunder efter jeg havde kysset Vix.. Jeg måtte skuffe ham med at HUN blot var min kæreste!

Anden gang er faktisk værre.. Vix skulle til læge og jeg var taget med som moralsk opbakning. Hendes navn bliver kaldt og vi tøffer mod lægens dør. Da vix er kommet ind og har givet hånd, vender den kvindelige læge sig mod mig og spørg: "er det din mor, du har med?". Jeg må kigge på hende med forundret øjne og sige "nej jeg er hendes kæreste".. 

Bagefter farvede jeg mit hår lilla og overvejede kraftigt at få mig en næse piercing. Kan det virkelig været rigtigt at min et år ældre kæreste ser så meget yngre ud end mig, eller er det alderen der er begyndt at trykke min 22 årige røv? 

Overraskelsende

Så kom dagen .. 

Så kom den dag jeg længe har ventet på. Dagen hvor jeg en ikke skulle forklare at jeg havde en pige kæreste. Det er dagen idag! 

I morges var Vix og jeg på sygehuset til blodprøvetagning og vi bliver sprunget over i køen, så jeg henvender mig til en sygeplejeske, som undskyldte fejlen og spurgte så: kan du hendes personnummer? 

Efter jeg blot havde sagt "min kæreste bla. Bla." Og hun havde ikke en gang set os før! Fedt fedt fedt :D

Jeg har flere gange ringet på vegne af Vix og hvor jeg til sidst har måtte sig "ja jeg er hendes kæreste, vi er lesbiske" for at personen i den anden ende har kunne forstå hvad der foregik. 

MEN ikke idag :) 

Stof til eftertanke

Fravær eller nærvær..

Jeg har ikke blogget i en menneske - alder (igen), den her gang skyldes det en masse ting i mit privatliv - det har været på alle måder en anderledes sommer end jeg havde troet det ville blive. Det skal lige siges at det ikke skal opfattes negativt, nej tvært imod. Det går bare ikke altid som præsten prædiker. 

Min sommer har stået på alt fra, travlhed, afslapning, sygdom, kærlighed, god mad, bål aftener, gluten allergi, studie start, og mest af alt er tiden gået med at nyde min dejlige kæreste. 

Nyde hende mens jeg har hende, ikke fordi jeg skal midste hende (HÅBER JEG IHVERTFALD IKKE!!!), men fordi tiden med hende bliver mindre. Hun er nemlig så pisse hamrende sej, at hun er kommet ind på medicin studiet!

Det betyder at Vix om ca 6-7 år står i hvid kittel og har gennemført en af de sværeste uddannelser - jamen hun er så sej! 

Et styks meget stolt kæreste, lige her!

Det er ikke kun Vix der er begyndt i skole, nej det er jeg faktisk også selv.. Eller jeg er ikke så fandens god til at komme, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg både har været (hvis jeg skal skal sige det - Død)syg og ellers også bare har haft rigtig meget brug for at være sammen med V, i alle de minutter det kunne lade sig gøre..

Jeg har slet ikke lyst til at være nogen steder uden hende - ærligt så tror jeg at jeg kunne bruge hvert eneste sekund resten af mit liv med hende. Åh Gud den kærlighed, er næsten ikke til at holde ud, i know!

Sommeren har også budt mig på nedture, flere af slagsen faktisk. Jeg var for eksempel slet ikke klar på at få smid diagnosen gluten allergiker, med mælkeintolerans efter mig. I første omgang var jeg sur og bitter, sådan for alvor indebrændt og synes det var helt forfærdeligt at det skulle ske for mig. Især når jeg har været syg i flere måneder og virkelig har været så dårlig at jeg flere gange har følt jeg skulle dø. 

Men nu (langt om længe) har jeg taget skeen i den anden hånd, og indset at jeg må lytte til alle de kloge hoveder omkring mig. Mit nye liv starter imorgen og jeg vil ikke mere være ked af det over min "sygdom". Nej fra imorgen af er det bare at spænde hjelmen og vise gluten og mælk at de ikke kan knække mig, for hvem fanden gider alligevel spise brød, smør, kage, sovs osv ;) 

Og hallo, hvor svært kan det være at holde sig fra det, når der ligger en lækker medicin studerende og læser lektier ved siden af en ?  

Hun ser virkelig sød ud altså :)