Stof til eftertanke

Fravær eller nærvær..

Jeg har ikke blogget i en menneske - alder (igen), den her gang skyldes det en masse ting i mit privatliv - det har været på alle måder en anderledes sommer end jeg havde troet det ville blive. Det skal lige siges at det ikke skal opfattes negativt, nej tvært imod. Det går bare ikke altid som præsten prædiker. 

Min sommer har stået på alt fra, travlhed, afslapning, sygdom, kærlighed, god mad, bål aftener, gluten allergi, studie start, og mest af alt er tiden gået med at nyde min dejlige kæreste. 

Nyde hende mens jeg har hende, ikke fordi jeg skal midste hende (HÅBER JEG IHVERTFALD IKKE!!!), men fordi tiden med hende bliver mindre. Hun er nemlig så pisse hamrende sej, at hun er kommet ind på medicin studiet!

Det betyder at Vix om ca 6-7 år står i hvid kittel og har gennemført en af de sværeste uddannelser - jamen hun er så sej! 

Et styks meget stolt kæreste, lige her!

Det er ikke kun Vix der er begyndt i skole, nej det er jeg faktisk også selv.. Eller jeg er ikke så fandens god til at komme, ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg både har været (hvis jeg skal skal sige det - Død)syg og ellers også bare har haft rigtig meget brug for at være sammen med V, i alle de minutter det kunne lade sig gøre..

Jeg har slet ikke lyst til at være nogen steder uden hende - ærligt så tror jeg at jeg kunne bruge hvert eneste sekund resten af mit liv med hende. Åh Gud den kærlighed, er næsten ikke til at holde ud, i know!

Sommeren har også budt mig på nedture, flere af slagsen faktisk. Jeg var for eksempel slet ikke klar på at få smid diagnosen gluten allergiker, med mælkeintolerans efter mig. I første omgang var jeg sur og bitter, sådan for alvor indebrændt og synes det var helt forfærdeligt at det skulle ske for mig. Især når jeg har været syg i flere måneder og virkelig har været så dårlig at jeg flere gange har følt jeg skulle dø. 

Men nu (langt om længe) har jeg taget skeen i den anden hånd, og indset at jeg må lytte til alle de kloge hoveder omkring mig. Mit nye liv starter imorgen og jeg vil ikke mere være ked af det over min "sygdom". Nej fra imorgen af er det bare at spænde hjelmen og vise gluten og mælk at de ikke kan knække mig, for hvem fanden gider alligevel spise brød, smør, kage, sovs osv ;) 

Og hallo, hvor svært kan det være at holde sig fra det, når der ligger en lækker medicin studerende og læser lektier ved siden af en ?  

Hun ser virkelig sød ud altså :)