Og roomie hood ..
I tirsdags var det skønne M's fødselsdag og hun blev en gammel kone på hele 22 år! Mandag after fik hun sin gave og først efter 3 timer så jeg hende igen. Så måske gaven kunne bruges ;) Og til alle jer små svin der sidder og tænker noget gris, så stop .. Bare stop! Hun fik et spil til sin PS3. Da klokken så blev tolv delte vi en øl og hørte fødselsdagssang.
Om morgenen blev hun "vækket" med rundstykker af Maria og jeg. Jeg havde larmet så meget at hun umuligt kunne sove til vi sprang ind af døren til hende med flag. (Vi lebber er nok bare bedre til at springe ud)
Egentlig har M og jeg ikke brugt så meget tid sammen på det sidste og vi måske også begyndt begge at holde os lidt for os selv. Jeg ved jeg frygtede, at hun ville sige hun ikke havde lyst til at bo med mig mere. Ikke fordi der var sket noget, men mere fordi vi begge havde så travlt og aldrig så hinanden og på den måde også måske bedre kunne misforstå hinanden. Men heldigvis har vi fået snakket ud om det og i tirsdags var der dømt familie stemning ud over hele homohytten! Vi hyggede os med "de unge mødre" og bagte muffins. Jeg følte mig så godt tilpas og for første gang, rigtig hjemme i vores lille knaldhytte! Nattøj, pigerne, tv og Stearinlys..
Jeg føler egentlig at vi er ved at have en ordentlig hver dag oppe at køre og den fungere godt! Jeg er glad for at bo med M. Jeg har lært så meget om mig selv og andre for den sags skyld. Jeg troede egentlig aldrig jeg ville kunne holde ud at bo med en veninde, men nu ser jeg en masse muligheder. Jeg ved M og jeg ikke skal bo sammen for evigt og egentlig troede jeg ikke jeg kunne finde på at finde en anden roomie efter hende, men det tror jeg godt nu.
Jeg kommer aldrig til at bo alene igen. Jeg er simpelthen en lille tryghedsnakoman! Hvis jeg skulle vågne en nat og være ked af det så er det ret at der ikke er mere end 10 skridt til et andet menneske, som man ved vil trøste en. Det er kærlighed, om man vil det eller ej!
Egentlig har M og jeg ikke brugt så meget tid sammen på det sidste og vi måske også begyndt begge at holde os lidt for os selv. Jeg ved jeg frygtede, at hun ville sige hun ikke havde lyst til at bo med mig mere. Ikke fordi der var sket noget, men mere fordi vi begge havde så travlt og aldrig så hinanden og på den måde også måske bedre kunne misforstå hinanden. Men heldigvis har vi fået snakket ud om det og i tirsdags var der dømt familie stemning ud over hele homohytten! Vi hyggede os med "de unge mødre" og bagte muffins. Jeg følte mig så godt tilpas og for første gang, rigtig hjemme i vores lille knaldhytte! Nattøj, pigerne, tv og Stearinlys..
Jeg føler egentlig at vi er ved at have en ordentlig hver dag oppe at køre og den fungere godt! Jeg er glad for at bo med M. Jeg har lært så meget om mig selv og andre for den sags skyld. Jeg troede egentlig aldrig jeg ville kunne holde ud at bo med en veninde, men nu ser jeg en masse muligheder. Jeg ved M og jeg ikke skal bo sammen for evigt og egentlig troede jeg ikke jeg kunne finde på at finde en anden roomie efter hende, men det tror jeg godt nu.
Jeg kommer aldrig til at bo alene igen. Jeg er simpelthen en lille tryghedsnakoman! Hvis jeg skulle vågne en nat og være ked af det så er det ret at der ikke er mere end 10 skridt til et andet menneske, som man ved vil trøste en. Det er kærlighed, om man vil det eller ej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar