mandag den 23. september 2013

Overskuds agtigt

Det er andre end en selv ..

Det her indlæg bliver om noget helt andet end mig og mit (lesbiske) liv. Det skal nemlig handle om en lille drengs mor. En helt fantastisk kvinde som viser så meget overskud.

Lena, som dette indlæg handler om, læser med M. Og det er derigennem jeg har lært hende at kende. Egentlig kender jeg ikke Lena super godt, men jeg har alligevel lært nogle meget vigtige ting på de få gange vi har mødtes. Den vigtigste ting jeg har lært, er at uanset hvor meget lort der måtte være i livet, så er man nød til at få ens liv til at fungere. 

Lena er 28 år gammel og i marts 2010 blev hun mor til en lille dreng. Den lille gut fik navnet Victor. Det navn passer egentlig meget godt til ham, for efter lidt googlesøgning fandt jeg ud af det betyder sejrherre. Og Victor ér en sejrherre! Han har nemlig vundet over kræft! Den lille gut har det sidste års tid måtte bruge mange dage på sygehuset, men de skulle gerne være slut nu! 

Seje Lena og en mor mere med kræft ramt barn har startet en indsamling som skal forbedre fælles områderne på Skejby sygehus's kræftafdeling. De vil forbedre stue og spiseområdet med nye møbler så man kan føle sig noget mere hjemme, når ens elskede barn rammes af kræft. Aktivitetsrummet vil de også gerne give en overhaling, sådan børnene har noget at lave mens de er der. 

Jeg synes derfor at hvis man har muligheden og lysten så skal man klikke her og smide et bidrag, så de små fightere kan have det godt imens kampen står på!

Under hele det her forløb har jeg aldrig hørt eller set Lena være svag og det har jeg den største repekt for! 

Hatten af for at I vil hjælpe de næste der må igennem kampen! I kunne vælge at sige "vi er færdige her", men nej I vil hjælpe hvor der er brug for det og det er så hammer sejt



Ingen kommentarer:

Send en kommentar