onsdag den 18. december 2013

Tillykke

Og tak for denne gang :)

Jeg har sagt mit job op.. Bum! Ja det kom sgu lige over mig, også fik jeg den vilde tanke at jeg skulle til at gå i skole! Så som det ser ud lige nu, skal jeg begynde i skole den 6. januar, som tandklinikassistent. Måske min ADHD er indeover her? Hmm! Nå, men det bliver helt vildt underligt at skulle gå i skole igen, det er jo alligevel ved at være et par dage siden jeg har været sådan et sted. Håber jeg den her gang har fundet min rette hylde og ikke skal skuffe mig selv med at droppe ud! 

Det er ikke kun glæde over at skulle i skole, det er også sorg over at skulle forlade mit job. Jeg har haft nogle rigtig sjove og meget lærerige mdr. og hvis ikke jeg havde haft det job var der nogle skønne mennesker jeg ikke havde mødt, og dem vil jeg helst ikke være foruden! 

Det bliver så underligt at skulle give min "baby" videre. Jeg har været med fra først gang butikken slog dørene op, og hver eneste dag indtil nu, så det er rigtigt blevet mit liv at skulle kører den butik. 

Det jeg kommer til at savne mest er helt klart mine kunder! Jeg har fået et super godt forhold til mange af dem og der er både blevet grint og grædt i "min" lille biks. Allerede nu er rygtet ude og flere af mine kunder har været forbi bare for lige at være sikker på at se mig en sidste gang, og de er ting som disse der gør jeg har nydt mit job! :) 

Min sidste dag er endnu ikke sat helt fast, men der går ikke lange før min tid i butikken er slut. Det er underligt at tænke på, men også godt! Jeg skal jo ha' mig en uddannelse forfanden! Den her gang SKAL jeg gøre det rigtigt.. Gøre det færdigt! Så vær sød at krydse fingre for mig og heppe på mig når jeg hænger med røven! :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar