fredag den 27. december 2013

Jul

Min jul og Vix <3

Endelig blev det jul! Jeg fik først sent juleferie, så i år har jeg ikke købt én eneste julegave. Det plejer ellers at være mig der står for det, men i år har jeg slet ikke kunne rumme det. Jeg har haft mit hovede alle andre steder end på julen. Faktisk var jeg slet ikke i stemning til julen den her gang, men da det så endelig var den 24. og alle jule traditionerne begyndte kunne jeg godt mærke at det var lige hvad jeg trængte til. 

Min jul er næsten ens hvert eneste år. Det starter med en hyggelig morgenmad med min søde mor, så tuller vi lidt rundt i nattøj til klokken nærmer sig middag. Så får vi hver vores årlige bad, så vi er klar til julebesøg ved min bedstefar (farfar) med min bror. Et par timer med hygge snak og indhentelse af året der er ved at være gået. Så hjem og pakke de sidste par gaver ind, mens der spises vafler/æbleskiver inden vi skal have det helt fine tøj på og ud af døren for at betræde min moster og onkels dørmåtte præcis kl 18. Så går festen ellers igang og vi får den lækreste mad min onkel har lavet på grillen. Når den sidste tur om juletræet er danset og den sidste pakke er åbnet, går turen videre til juleaften nummer 2. Den holdes i selskab med min far og hans familie. Så når jeg endelig rammer min seng, er jeg fuld af indtryk og så overstimuleret i mit hovede at jeg er ved at brække mig. Altså på den gode måde :)

Nå, men i år gik det så lidt anderledes. Jeg blev rigtig ked af det, da jeg kom i seng, efter en ellers skøn dag! Sådan rigtig ulykkelig. Så ulykkelig at min søde Vix kørte hele natten for trøste mig. Jeg kunne slet ikke styre mit hoved eller tænker! Jeg blev ved med at se ulykken for mig, og ordene "du skulle ha' været død" kørte rundt i mit hoved. Tanken om at jeg ikke skulle have oplevet de ting med min familie som jeg havde haft hele dagen og aftenen. Mine tåre løb ned af kinderne, mens jeg snakkede med Vix. Der var først da hun stod foran mig jeg for alvor kunne slappe af. 

Aldrig har jeg oplevet et menneske så uselvisk som Vix. Hun satte sine egne behov til side for at være der for mig. Det er ikke alle der ville kører hele natten for at ligge skulder til en ustyrligt ked af det ung kvinde med en ADHD på speed, men den kamp tog Vix op og hun vandt den stort! Det er åbenbart ikke for sjov hendes navn er "den sejerende". Det er ting som denne der gør at jeg ved hun er noget helt særligt og at vores bånd ikke bare lige kan brydes.. 

Den nat sov vi tættere end nogensinde før og jeg har haft æren af hendes skønne selskab lige siden! 2. juledag er blevet brugt helt perfekt, med brunch (hvis morgenmad hedder sådan efter 15) og 16 timers søvn! 

Her til aften er min lille tullemus (Vix) taget på job og når hun kommer hjem har vi lige to timer sammen inden jeg smutter tilbage til nordjylland for at arbejde. 

Jeg har noget vildt (og måske underligt) at dele med jer. Det er ting der skete første juledag, men de kommer lige senere.. Så glæd jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar