torsdag den 23. januar 2014

Nyt hjem

Og nye omgivelser .. 

Jeg tror slet ikke jeg har fået fortalt at jeg er flyttet? Men det er jeg altså, og det er syd på! Syd på, som i Fredericia. Jeps, den by hvor jeg aldrig skulle sætte mine ben i igen, der bor jeg endnu en gang.. Jeg er hvis ikke så god til at holde aftaler med mig selv, når der er noget der trækker ;) 

Mine flyttekasser har fundet vej til en lille, men super hyggelig lejlighed. Lejligheden består af, indgangsparti, toilet, køkken og stue i et og et soveværelse. Det er et ny-opført lejlighedskompleks jeg er flyttet ind i, så alt er lyst og lækkert. 

Den helt afgørende factor som gjorde jeg forelskede mig i lejligheden, var at der var en hjemlig stemning allerede inden jeg flyttede ind, også fulgte en super smuk og vidunderlige kvinde med - Min dejlige kæreste Vix. Hun boede her nemlig i forvejen, så nu er vi ved at skabe et lille hyggeligt hjem sammen. 

Men jeg hader at flytte. Jeg hader det SÅ meget! Flyttekasser, der skal foldes rigtigt, ting der skal pakkes ned, ting der skal skilles af og skruer dertil der skal gemmes - Jeg HADER det! Men det er gået rigtig godt den her gang! Over alle forventinger og trods sygdom gik vi til den og allerede dag efter jeg var kommer herned med mine ting, gik Vix igang med at samle et IKEA helved til skab vi har købt. 

Skabet blev samlet på et par timer og stod så flot færdigt og klar til at blive benyttet, hvis ikke der liiiiiige var for den vandskade vi fandt i soveværelset. Så måtte vi i bedste Krummestil flytte alle ting fra soveværelset ind i stuen, og campere der i 10 dage til vandskaden var bekæmpet. 

Da vi endelig er ved at kunne se enden på vandskaden i soveværelset, opdager vi til vores store skuffelse at der er vand under gulvet i gangen.. Så heldigt nok nåede vi at flytte tingene ind i soveværelset, så der kunne blive plads til tingene fra gangen inde i stuen. Og først her i forgårs blev gangen så færdig. Så alt i alt har vi levet i et byggeprojekt i 17 dage, med flyttekasser til op over begge øre, da der på ingen måde var mulighed for at få pakket ud. 

MEN! Vi har hygget os, sådan virkelig hygget os. Og vi har grint, vi har grint til vi fik ondt i maven, for hvad kunne vi ellers gøre? Vi måtte komme igennem det og det gjorde vi, med latter som bedste ven! Faktisk har vi hygget os så meget, at da vi var kommet på plads virkede det pludselig helt kedeligt at sove i soveværelset, men det er nu dejligt at der kun mangler to flyttekasser som skal tømmes, og et par skabe der skal hænges op, før vi er helt på plads!

Men allerede nu synes jeg at kunne fornemme hvor hyggeligt og skønt det kommer til at blive her i VORES lille homohytte :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar