tirsdag den 19. marts 2013

Er vi de mærkelige ?

Eller er det helt normalt?

M og jeg har endnu engang snakket om de store ting her i livet (ja, tænk en gang)! Den her gang kom vi ind på pride, homoværtshuse og diskoteker.

Hverken M eller jeg selv har befundet os på et "homo-gå-i-byen-sted" eller en pride. Ingen af os har har haft lysten til at tage afsted. 
Er det os der er mærkelige, eller er det helt normalt som homo, at man ikke opsøger de store homosteder? 

Faktisk er der ret mange af mine homobekendtskaber som ikke føler det store behov for at tage til fx pride. Måske er det fordi vi ikke har brug for at udtrykke os selv i offentligheden, på samme måde som andre. Eller også er vi et andet sted i vores liv. 

Min egen personlige mening er; jeg har ikke brug for at fejre mit lesbiske liv en gang om året.. Jeg bør gøre det hver dag! Hver dag jeg vågner burde jeg være stolt af mig selv. Ikke fordi jeg er lesbisk, men fordi jeg er mig og fordi jeg har et godt liv! 

Pride er som valentinsdag for mig. Det er ikke noget jeg gør i. Fordi jeg ikke giver min kone et valentinskort og inviterer hende på date, betyder det ikke at jeg ikke ser det romantiske i det. Hvad jeg prøver at sige er at jeg ikke kun vil gøre én dag speciel, men flere - spredt ud på hele året. Dog ikke sagt at jeg synes andre skal gøre det samme! Nej slet ikke! Jeg håber alle gør som de har lyst. 

Hvis der overhovedet er en konklusion på det her, så må det være at vi alle er forskellige og har forskellige interesser. 
Er det mærkeligt? 
Er vi overhovedet "rigtige" homoer? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar