Det er noget helt særligt..
Her taler jeg om det bånd der kan være mellem to mennesker, som man ved altid vil være der. Alle ved det aldrig vil brydes eller på nogen anden måde gå i stykker..
Det bånd har jeg til en helt speciel kvinde. Hun betyder hele verden for mig og har været der hele vejen gennem mit liv. Jeg mener selvfølgelig min mor!
Jeg er så heldig at have en mor, som forstår at sætte sig ind i tingene. Hun har altid været min klippe og vil altid være det. Når jeg har været nede med min ADHD har min mor altid været der til at samle mig op. Hun er kørt 260 km for at være ved mig og få mig på benene.
Min mor er en ung mor, og hun kan stadig finde på at tage en bytur i ny og næ. Jeg synes det er skønt hun holder sig ung og gør noget ud af sig selv!
Min mor er min veninde, min støtte, min væbner og min mor med stor M.
Hvis jeg skulle være så uheldig (7-9-13) at miste min mor, ville en del af mig dø med hende! Jeg er klar over at forældre skal væk herfra først, men jeg håber min mor vil være her til hun bliver 200 år, hvis hun stadig er frisk.
Nu hvor jeg skriver om min mor, vil jeg også lige bringe min far på banen. Han er den far man ville ønske! En far der altid tager telefonen og lytter. Det er ikke altid han forstår, men han prøver og det er hvad der tæller!
Jeg er nok lidt af en fars pige til tider! Jeg kan få ham til at gøre mange ting .. Og jeg nyder det :D Min far og jeg har en masse ting til fælles, og så ligner jeg ham nok også mest.
Da jeg var helt lille blev mine forældre skilt, men det har aldrig rørt mig. Jeg har haft to gode forældre og de har prøvet at give både mig og min bror en normal hverdag. Jeg har ALDRIG lidt under mine forældres skilsmisse.
Mine forældre er stadig venner den dag i dag, og der er ingen sure miner når de ses. Når der er fester i familien er de der også begge to, uden det virker forkert! Jeg ønsker ikke at det på nogen måde skal være anderledes end det er nu :)
Hvad kan jeg sige, andet end at jeg elsker min familie :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar