Det hele startede med ..

Vær sød ikke at sige noget til min far!

Så er Endnu en "Coming out stories by my friends" klar. Denne gang er det ES der skriver med sine egne ord. 

Jeg vælger at starte min historie ved dagen hvor det gik op for mig, at jeg nok var lesbisk…

Juni 2005

Min far havde mødt H, efter noget nær 15 år alene. H flytter ind efter 6 mdr, og pludselig er der en masse ting der forandres. Gardiner skal op og hænge, der kommer vildt mange møbler til huset og jeg får en sted-lillebror der overtager mit værelse. Needless to say; jeg var en smule overvældet. Anyway; gardiner til mit nye værelse skal naturligvis købes i JYSK – og bedst som jeg står og er teenager-fornærmet, så smiler stofekspedienten til mig. Holy sweet mother hvor skete der mange ting på én gang: svedige hænder, bløde knæ, røde kinder, et let smil og lige en kende forfjamsket. Tankerne fløj rundt: ”Kunne det virkelig passe?? Er det bare noget jeg bilder mig ind? Måske er det bare fordi jeg har brug for omsorg..” På vej hjem fra JYSK den dag, snakker de gamle om den klamme bøsse der betjente dem i sidste uge – og at homoseksuelle bare lægger an på alle…

I lang tid gik jeg og murede over det hele. Samtidig med, at jeg prøvede at kysse med mænd, hvilket dog gav mig kvalme, i bogstaveligste forstand. Og hende der lærerinde J der, hun var da egentlig lidt sød…

Og hvordan var jeg egentlig blevet LESBISK? Var det fordi jeg var vokset op med min far? Var det fordi jeg havde lært at kigge efter damer til ham? Var det fordi jeg grundlæggende ikke stolede på mænd? Var jeg bare bange for sex med mænd, om det gjort ondt?! Spørgsmålene var mange og svarene få..

September 2005

En tur til KBH med HF – jeg var så syg, så syg.. Kvalme, opkast, mareridt – når jeg ser tilbage var jeg ikke fysisk syg – jeg kæmpede bare imod noget, der ikke kunne stoppes. Den sidste nat drømte jeg om lærerinde J, hendes ord var noget i stil med: ”Giv slip E, vær den du er” – Den morgen da jeg vågnede erkendte jeg, at jeg var lesbisk. Det var en lettelse uden lige, men også utrolig skræmmende. Hele min verden skulle vendes totalt på hovedet, alle mine drømme skulle revideres. Jeg skulle ikke stå ved alteret i en kjole med en mand – hvilket glædede mig usigelig meget (jeg HADER kjoler). Pludselig virkede sex og kærlighed ikke så skræmmende, men faktisk ret dejligt.

Stille og roligt fortalte jeg folk det, mine nærmeste venner og familie først. Og siden hen; alle.. Dog med den betingelse, at de lovede ikke at sige noget til min far og H. Det tog 6 år og en aftens heftig druk, før jeg tog mig sammen og sendte dem en email; Min fars respons var: ”Nåh… Fik du egentlig jobbet på LEGO?”

Den respons jeg modtog oftest var: ”Fedt nok, så kan vi se på damer sammen” fra hankøn og ”fedt, så kan vi snave i byen” fra pigerne….

I dag er det ingen hemmelighed. Jeg fortæller det ikke bare for at fortælle det, men kommer snakken dertil, så er det lige så naturligt for mig, som at tage strømper på.