Story by the best girl in the world

Er jeg bare sød ved hende eller er jeg vild med hende?

Min skønne roomie M har også valgt at dele sin historie! Det sjove er faktisk at jeg ikke kendte den, før hun sendte den til mig på mail idag. Men her kommer "coming out stories by my friend" af M. Og som altid, er det egne ord der er brugt.

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte eller slutte.. Egentlig startede det ikke rigtig et sted og det er bestemt ikke slut endnu. Jeg var ca. 13-14 år da jeg skrev med en pige på arto, ja det er så længe siden. 

Dengang troede jeg bare, at vi var søde overfor hinanden som man er det i den alder, men okay hvis jeg ser tilbage var det nok flirt. Sjovt nok boede vi i samme by og vi valgte at mødes. Vi havde det sjovt, hang ud og blev glade for hinanden. Der var det problem, at hun havde en kæreste – en fyr og at jeg var meget forvirret. Vi blev kærester og oplevede mange ting sammen. Dog var jeg ”ude” et år før hende, så vi var bare ”veninder” og det var en hård periode. Vi var sammen i næsten 4 år, alle mine teenager år.

Jeg sprang ud på en meget underlig måde. Efter 2 år hvor jeg var i forhold med pigen der er nævnt ovenfor, var jeg oppe at spise ved min mormor med min mor og søster. Der kommer en dokumentar med lesbiske og jeg siger til min mor ”Den vil jeg gerne lige se” og min mor tilføjer hurtigt ”Du har meget stor interesse for det med lesbiske, er du lesbisk skat” og jeg tilføjer hurtigt ”NEJ!” og lige efter ”Jo, jeg er kærester med (..)” og min mor smiler og siger ”Det ved jeg godt skat, jeg har bare ventet på at du sagde det. Jeg har aldrig været i tvivl” aldrig har jeg været så irriteret og glad på samme tid. Glad fordi jeg var lettet og irriteret fordi jeg havde haft en kamp med mig selv om, hvorledes jeg skulle få det sagt og så havde hun aldrig nævnt noget. 


Da jeg sprang ud for min far var det også underligt. Vi sad og spiste og jeg skal til at tage min gaffel i munden, men vælger at ligge den, kigge min far i øjnene og sige ”Far! Jeg er kærester med (…)”. Han smiler og siger ”Hvis du er glad skat, så er jeg også” og så var det det. Jeg kigger på ham og siger ”Var det det?” og han siger ”Ja, jeg har snakket med din mor” okaaaaaaaaaaaaaay.. Så var den ude.


Familien? Der blev det igen underligt. Jeg holder 17 eller 18 års fødselsdag og pigen jeg nævnte før er med, vi er gået op på mit værelse og da jeg kommer ned sidder hele familien og smiler samt kigger op på mig, som om de forventer jeg siger noget. Jeg kigger forvirret rundt og fanger min mors blik, hun rejser sig og hvisker ”Jeg har lige fortalt dem, at I er kærester” godt så.. Der stod jeg. Igen lettet, men ret rundt på gulvet. 


Veninderne.. Det er en helt anden sag, de nærmeste fik det at vide og de blev ved min side. Ellers tror jeg bare at resten gik som rygter og pludselig var det ikke let at komme fra en lille by, men ingen smuttede – alle var helt cool med det. Måske også fordi min daværende kæreste og jeg konstant var sammen og brugte alt vores tid sammen, så de havde nok gættet det. 


MEN alt i alt så tog både familie og venner det super godt og jeg har kun oplevet positive ting, intet negativt. Tvært imod synes mange drenge nu at jeg er guld at have i vennekredsen, da vi har samme interesse og problemer. 


Efter forholdet på næsten 4 år der gik i stykker, mødte jeg en anden pige. Vi var sammen i næsten tre år med hus, forlovelse og to hunde, men det gider jeg ikke at komme ind på, da vi ingen kontakt har den dag i dag. Nu sidder jeg i en lækker lejlighed med min roomie – som også er lesbisk. Vi har overtaget en lille hund, jeg har igen kontakt med min eks der er nævnt øverst og jeg har den bedste sommer i mit liv. 


Livet er fantastisk.. Faktisk er livet hvad du gør det til.