fredag den 23. august 2013

Sikke en fest!

Det vilde lebbe liv!

I lørdags tog jeg efter arbejde toget til Fredericia .. BUM! Ja for anden gang i mit liv modsiger jeg mig selv, med hensyn til ALDRIG at skulle tilbage til den by. Nå men jeg tog derned for at hygge med nogle gamle kollager. Det var hyggelig en aften og jeg var i  virkelig godt selskab! Det blev dog ikke til meget søvn mellem lørdag og søndag, men som jeg har hørt nogle kloge mennesker sige "Vi kan sove, når vi bliver gamle".

Det var med blandede følelser jeg satte mine ben i Fredericia igen. Det var dejligt at se byen og mennskerne, men det var også med en masse minder og knuste drømme i bagagen. Egentlig ville jeg har været forbi det sted jeg boede med min eks kone, men modet gik totalt af mig. 

Egentlig kom jeg kun til den "gensyns-fest" fordi SM (Det ér faktisk hendes initialer) fandt mig på vores allesammens (lesbiske) sladrekælling af BF/GF. 

Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog afsted, for jeg hyggede mig rigtig meget! Allerede imorgen går turen igen derned. Jeg skal til nogle møder i forhold til min skilsmisse mandag. Derfor har jeg fået lov at nasse på søde SM's gæstfrihed og dejlige selskab her i weekenden. 

Ellers er ugen gået med familien og lebberne (EP, M, Maria og Malle). Det har været en meget hektisk uge og min ADHD har været på en prøve af en anden verden, men imorgen kl 14:15 er der weekend. 

Udover alt det her, har jeg valgt at løbe en halv marathon i løbet af 2014, som jeg også bruger tid på at blive klar til. 
Indtil videre er der en masse dejlig støtte og spark i røven fra familie og veninder. Bl.a. har SB og M været med ud og løbe og min kære storebror tæsker mig rundt i fitness. Nu har SM også meldt sig til 
"kom nu bare igang Linea - Gruppen" så jeg har fået besked på at pakke løbe tøj til weekenden hvor den står på 3 løbeture .. AV! 

- Rigtig god weekend! Leb' den endelig helt ud ;D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar