tirsdag den 6. august 2013

Update

Der er en grund til alt ..

Jeg har den sidste uges tid haft meget travlt. 
Arbejde hverdag og hjemme hygge om aftenen med en lille mó ind imellem. 

Men sidste søndag skulle jeg egentlig have været på date med R, men der skete en masse den dag som gjorde den date aldrig blev til noget.

Sidste tirsdag havde M og jeg besøg af EP. Det var første gang jeg skulle møde hende og jeg var egentlig en smule nervøs, da jeg vidste hun var en super flot pige. Mørke øjne, markeret kindben, og stort mørkt krøllet hår - uf! 

Det blev en mærkelig, men også interessant aften. EP og jeg havde en lidt aggressiv flirt, og ikke ment som i at den var hæftig. Nej mere sådan hård og lidt afvisende på sammetid. DESVÆRRE skulle hun hjem samme aften. 

Siden hun gav mig et kram og et kys på kinden og sætte sig ind i toget, har jeg ikke set hende. 

Men flirten har taget til og jeg er faldet super hårdt for hende. Det er pinligt at indrømme, men jeg føler mig som en teenager. Jeg sidder med min telefon i hånden og venter på hun skal skrive. Bliver oppe til kl 4 om natten for at snakke med hende. 

Jeg er vild med hende, at hun er det første jeg tænker op om morgen og det sidste inden jeg falder i søvn. 
- I know it's a cliché, but it's the truth. 

Jeg havde aldrig troede at jeg på den måde skulle forelske mig i hende. Troede egentlig bare at vi skulle flirte lidt på et tidspunkt og måske kunne det blive til noget hygge, men der tog jeg virkelig fejl. Hun har alle de egenskaber som jeg virkelig kigger efter i en kvinde. Selvom vi har forskellige baggrund og oplevelser med i bagagen, så er vi overraskende ens, deler de sammen holdninger og værdier - Dermed ikke sagt at vi ikke kan diskutere for det kan vi helt sikkert.

Hun er den første der har fået lov at afbryde mig mange gange, uden at jeg så meget som har fortrykket en mine. (Normalt ville min ADHD gå helt amok over den slags.)

Men hun er også den første der nogensinde har fået mig til at føle mig så særlig og værdsat. 
Vi har fx. lige snakket i telefon i over en time og lægger på fordi hun skal en masse. Fem minutter senere ringer hun tilbage bare lige for, at sige hun allerede savner min stemme. 

Glæder mig til at lærer EP meget bedre at kende og se hvor vi ender! Hvis hun bliver ved med at sætte så stort et smil på mine læber som hun gør nu, så vil jeg da helt sikkert ikke have noget imod at blive gift igen. - Eller føde hendes børn for den sags skyld ;)

Oh, yeah I am in love! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar