En sjov aften

Pigen med den evige cameltoe .. 

Som i allerede ved, så kom P ”hjem” og lørdag fik jeg endelig lov at se hende! Det er så fantastisk med P og jeg at vi ikke behøver ses eller snakke sammen hver dag. Faktisk kan der går flere uger imellem nogle gange, men vi starter lige hvor vi slap når vi så igen ses/snakkes.  På et tidspunkt var vi fra hinanden i næsten 2 år, men da vi så endelig fik kontakt (da jeg tog mig sammen og sagde undskyld for at have været en nar) var alt som det plejede at være. Det er som et rigtigt venskab skal være! Pure love! (kast bare op)

Men lørdag hentede jeg P hos sine forældre også gik turen op til min mor, så vi ikke skulle gå så langt i regnvejr (hvorfor skal det ALTID regne når man skal i byen og for en gangs skyld har valgt at gøre noget ud af sig selv?!). Vi åbner en flask cuba – ”et – eller – andet – blåt” og får lige hurtigt vendt verden og løst alle de problemer der måtte være i hinandens liv. På facebook har en veninde fra vores ”unge dage” skrevet hun mangler selskab, så P og jeg inviterer hende hurtigt op. Det viser sig at være en rigtig god idé.

N, som vores veninde ”hedder”, har jeg ikke set siden hun for 8 år siden pissede i mine forældres håndvask i sin stivhed.. Ja det er nogle dejlige minder vi har om dig N ;)

Egentlig kan jeg slet ikke huske hvordan vi mistede kontakten, men måske det er det faktum at N gik på en anden skole end os og at vi sikkert ”havde nok i os selv” (dumme tøser som vi var). Ærligt havde jeg lidt betænkeligheder ved at N skulle komme, men kun fordi jeg var bange for at det skulle blive mærkeligt og at vi måske ikke havde noget at snakke om. Sådan gik det heldigvis slet ikke! Vi gav hinanden kram og tog så en tur tilbage i tiden og fik lige opsummeret hvad der  var skete på de sidste 8 år. Det er sjovt som N og jeg ((altid har), har bare ikke vidste det)) minder om hinanden.

I byen er jeg ikke den frembrusende type der kender alle og siger hej til en masse. Jeg er mere veninden der står i baggrunden og bliver præsenteret for de samme stive mennesker som ikke kan huske mig fra sidste gang. Hvis jeg er heldig og de kan huske mig, så er det altid med ordene ”Det er dig der er lesbisk, ikke?” eller ”Du er ved at blive skilt fra din .. øh .. kææær .. dame, ikke?” Det får mig tit til at tænke på om hele min identitet er, min seksualitet?

Nå! Men vi er først hjemme kl 7 om morgenen, 24 timer efter jeg stod op. Her smider vi det våde tøj, da vi måtte gå hjem i styrende regnvejr uden jakker. Jeg får det altid en smule underligt indeni når jeg klæder om med mine veninder. Det er nok mest fordi jeg er bange for om de tror jeg kigger. Så jeg kigger altid en helt anden vej. Mens jeg står her og kigger alle andre sted hen end på N mens hun smider tøjet, får jeg øje på hende ene fod. En tatovering fanger nemlig mine øjne. Det viser sig at være en kamel der er ”tegnet” på hendes store tå. For evigt vil N være pigen med camletoe'en.

Det var en helt uforglemmelig aften og jeg håber inderligt at den kan gentages!

Jeg har en del at se til i øjeblikket og derfor har jeg forsømt bloggen en smule, hvilket jeg også sagtens kan mærke på min ADHD. Så nu vil jeg prøve at finde tid til at få blogget lidt mere! Faktisk har jeg gang i et super godt projekt (hvis jeg selv skal sige det), som betyder jeg kigger på en masse lesbiske kvinder .. Ja det er ikke dårligt ;)