Altså, min søster ..
I mandags var det min fars kones fødselsdag. I den forbindelse mødtes hele familien (minus min lillebror, der arbejder som et svin for at komme til kina) til en gang aftensmad. Jeg må indrømme jeg har været rigtig dårlig til at få set mine søskende her på det sidst. Det er faktisk noget der går mig på, men nu fik vi hygget i mandags.
Min søster er efter et år på (kristen)efterskole, begyndt på HF. Det er sjovt som hun er ved at blive voksen og snart kan tage kørekort. I mine øjne er hun jo min lille bitte søster, som kun lige er begyndt i skole, som sover med sin and(bamse) og nusser mit pandehår når vi kører i bilen. Men nej hun er nu 17 år og går med make up, læser lektier og bekymre sig om alt muligt.
Vi har altid haft et særlig bånd. Vi behøver ikke ses ret tit, men når vi gør så er det fantastisk! Selvom hverken min søster eller jeg er super piget, så går vi op i make up og hår, så det er tit det vi mødes over og lukker af for vores brødre.
Det var også det der skete i mandags. Jeg skulle krølles hendes hår og mens jeg er igang, begynder min søster at åbne op og fortælle hvordan hun har det med min seksualitet.. En ting vi ALDRIG har snakket om i min familie!
Min søster er kristen, ikke på den der "dansker-kristen-måde". Hun tror ret faktisk på Gud og blev fx. konfirmeret fordi hun havde lyst til at bekræfte sin tro på det kristne. Det skal lige siges at min søster af den grund på ingen måder er kedelig og stadig lever et helt normalt liv. Hun tænker måske bare lidt mere over tingene, hvilket jeg synes er super fedt!
Hun fortalte at hun altid havde set mig som være den anderledes i vores søskendeflok. En følelse jeg også altid selv har haft. Ud af os fire har det altid være mig som faldt igennem. Jeg var den tykke, mens de andre var tynde. Jeg var rygeren, mens de andre var anti-ryger. Jeg flyttede hjemme fra tidligt, mens de andre stadig bor hjemme. Og jeg er homo, mens de andre er hetero.
Efter lidt snak, får jeg endelig stille det spørgsmål der har taget mig flere år at få stillet. "hvordan er det at have en søster som er lebbe og hvordan har du det med det?"
Hvor til min alt for coole og elskværdige søster svare "jamen, du er jo bare dig og det synes jeg er alt for fedt! Sådan har du jo altid været." Vi taler (jeg har fået at vide det ikke hedder snakker(SM)) og jeg vil gerne vide hvordan hun har det med at skulle fortælle hendes nye klasse det på HF. Igen har jeg den skønneste søster som hurtigt og uden at tænke videre over det smider denne kommentar "Ja, mine søskende er jo Martin, som er lækker(!), Frederik som er klog (!) og dig som er lebbe.. Det er lidt sejt at sige"
I mandags må jeg indrømme at der for alvor faldt nogle ting på plads for mig. Jeg lærte utrolig meget om mine søskende/familie og endnu mere om mig selv. For egentlig havde jeg fornemmelsen af at grunden til vi ikke talte om det med jeg er lesbisk, var fordi de var flove, men nej! Det er fordi det er så NORMALT for dem og at jeg ikke kunne være andet i deres øjne, så hvorfor tale om det.
Jeg elsker min familie og jeg ved at de ville støtte mig i alle mine slutninger, uanset hvad det måtte være af skøre påfund. Det kræver alligevel en del nosser at stå model til mig og min ADHD. Så af hjertet tak til min skønne familie for at være dem i er!
Min søster er kristen, ikke på den der "dansker-kristen-måde". Hun tror ret faktisk på Gud og blev fx. konfirmeret fordi hun havde lyst til at bekræfte sin tro på det kristne. Det skal lige siges at min søster af den grund på ingen måder er kedelig og stadig lever et helt normalt liv. Hun tænker måske bare lidt mere over tingene, hvilket jeg synes er super fedt!
Hun fortalte at hun altid havde set mig som være den anderledes i vores søskendeflok. En følelse jeg også altid selv har haft. Ud af os fire har det altid være mig som faldt igennem. Jeg var den tykke, mens de andre var tynde. Jeg var rygeren, mens de andre var anti-ryger. Jeg flyttede hjemme fra tidligt, mens de andre stadig bor hjemme. Og jeg er homo, mens de andre er hetero.
Efter lidt snak, får jeg endelig stille det spørgsmål der har taget mig flere år at få stillet. "hvordan er det at have en søster som er lebbe og hvordan har du det med det?"
Hvor til min alt for coole og elskværdige søster svare "jamen, du er jo bare dig og det synes jeg er alt for fedt! Sådan har du jo altid været." Vi taler (jeg har fået at vide det ikke hedder snakker(SM)) og jeg vil gerne vide hvordan hun har det med at skulle fortælle hendes nye klasse det på HF. Igen har jeg den skønneste søster som hurtigt og uden at tænke videre over det smider denne kommentar "Ja, mine søskende er jo Martin, som er lækker(!), Frederik som er klog (!) og dig som er lebbe.. Det er lidt sejt at sige"
I mandags må jeg indrømme at der for alvor faldt nogle ting på plads for mig. Jeg lærte utrolig meget om mine søskende/familie og endnu mere om mig selv. For egentlig havde jeg fornemmelsen af at grunden til vi ikke talte om det med jeg er lesbisk, var fordi de var flove, men nej! Det er fordi det er så NORMALT for dem og at jeg ikke kunne være andet i deres øjne, så hvorfor tale om det.
Jeg elsker min familie og jeg ved at de ville støtte mig i alle mine slutninger, uanset hvad det måtte være af skøre påfund. Det kræver alligevel en del nosser at stå model til mig og min ADHD. Så af hjertet tak til min skønne familie for at være dem i er!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar