Faste pladser

Vi er bare forskellige ..

Når jeg skal til og fra arbejdet, tager jeg toget. Det er det samme tidspunkt man-fredag, både ud og hjem (Og for den sags skyld lørdag). Derfor er det også aaaaaltid de sammen mennsker der er med. I "mit" morgen tog sidder jeg ALTID i den sidste vogn på det sidste sæde i venstre side. I "mit" aften tog sidder jeg ALTID i den forreste vogn på det første sæde til højre. Sådan er det bare! Vi har nemlig faste pladser og det er tydeligt at mærke når der er nye med "vores" tog. De tager nemlig vores pladser ;) 

Når jeg (som den sidste) ankommer til stationen om morgen, står de andre allerede klar. Jeg smiler til dem og de til mig, altså vi får ligesom sagt godmorgen. Det samme sker til aften. Det sjove er at hvis én af de faste ikke er med, så skal folk til at tælle sæderækkerne i toget for at finde deres plads, man skulle jo nødig prøve noget nyt!

Så stod jeg så ligepludselig på Hellerup station og skulle med S-toget alene.. Det var jo dømt til at gå galt, men jeg klarede det nu ganske flot! Mens jeg sad der og smilede som jeg plejer at gøre, blev jeg mødt af forundret københavnere, der ikke lige helt vidste om de skulle smile forsigtigt tilbage eller kigge væk. Så nogen gjorde det ene, andre det andet. Men på min sidste tur med S-toget, sker der noget helt fantastisk! En ung pige kommer smilende ind i toget og nikker til mig. Jeg gør det samme til hende og tænker "nææææh, det var da dejligt med en smilende københavner, der ikke har nok i sig selv". Så ringer kvindes telefon, hun besvare den og ud af hendes mund kommer så den mest jyskeaccent.. Snyd grønært!

Jeg var på min miniferie i en Netto, derovre. Der sidder ved kassen en pige på min egen alder og betjener mig. Jeg smiler og lægger varene op på båndet, imens opdager min indkøbs partner (skide godt skjul for hvem det er) en vare går ind til forkert pris og gå opmærksom på det. Svesken bag disken (kunne ikke dy mig) kigger ikke en gang op, men løfter blot et øjenbryn. Min indkøbs partner, siger så (til kassedamens held) at vi bare betaler fuld pris denne gang. Ikke en gang her kigger hun op. Hun scanner vores vare færdige og siger så "138,5 kr" med det mest ligegyldige ansigt. Vi betaler og siger begge "ha' en god dag" det reagere hun blot på ved at smile en smule. Vi fortsætter ud af butikken. Lige da vi kommer ud er jeg nød til at kommentere på hvad der lige er sket og forklare at den opførsel ALDRIG var gået i nordjylland. 

Det gik op for mig at jeg lever mit liv i et lille lukket samfund. Jeg gør fx selv alt for at behandle mine kunder godt! Jeg bruger også gerne 5 min. ekstra på mit job hvis en kunde er i problemer. Det tror jeg ikke sker i stor København. Folk har simpelthen nok i sig selv. Ikke ét ondt ord om København, men man skal lige vende sig til det. Det er bare ikke det samme som at sidde her på det første sæde til højre i den forreste vogn i toget fra Frederikhavn, og smile til de andre medpassagere..