onsdag den 26. februar 2014

Min kæreste

Må vi godt lyve lidt ? 

Det der med at sætte køn på sin kæreste kan være noget værre noget. Hvem (lesbisk/bøsse) har ikke stået i en situation hvor vi er blevet spurgt om hvad vores kæreste lavede? Og man måske ikke lige har fået sprunget ud for den spørgende person og vælger at svare med intet køn .. 

Eksempelvis var jeg til jobsamtale for et par år tilbage hvor chefen for firmaet, så spørger mig direkte "Bor du så sammen med din kæreste og hvad laver han?"
I netop den virksomhed virkede det ikke til at være acceptabelt at være homo, så jeg valgte at komme med en noget kryptisk formulering af et svar. Såvidt jeg husker lød det sådan "Ja jeg bor med min kæreste, og min kæreste (intet køn) laver bla bla bla"

Er det okay at "lyve" lidt om kønnet på sin kæreste/partner? 

Jeg synes ærligt at det er okay som homo hvis man ikke sætter køn på sin kæreste, for hvorfor skulle det være den afgørende faktorer i forhold til fx et job. Altså man burde jo blive ansat på sine evner og ikke sin seksualitet.

Udadtil ligner jeg muligvis ikke en "typisk" lesbisk, og mange tror heller ikke på mig til at starte med når jeg fortæller det. Så når jeg fx står i en smykke forretning og skal købe en gave til min kæreste, som jeg gjorde for et par uger siden, og siger "jeg skal se på noget til min kæreste", og de så finder en masse til mænd med kæmpe håndled (jeg skulle købe et armbånd). Så bliver jeg tunget ud i at fortælle jeg er homo med sætningen "min kæreste er en pige".. 

De fleste kigger lige på mig en ekstra gang, og forsvinder så hen i den anden ende af lokalet for at, finde noget i en mindre størrelse mens de står og flover sig, sådan en opførsel er med til at jeg IKKE køber noget derinde..

Men sidste butik jeg var inde i, smed jeg kortene på bordet fra starten og sagde "jeg skal finde noget til min kæreste - som er en pige. Hun kan dog godt lide "drenge" ting", damen i butikken kiggede blot på mig og hentede så det jeg havde bedt om. Behandlet mig som var jeg en hver anden kunde og sagde HUN hver eneste gang hun talte om min kæreste, som var det noget af det mest normale hun nogensinde havde gjort - der købte jeg gave til min kæreste :)

2 kommentarer:

  1. Halløj - jeg kan som sådan godt forstå dig. Men damen i den først omtalte smykkeforretning blev jo pinlig og flov over at hun antog (ud af ingenting) at din kæreste var af hankøn. Tro mig, den følelse har jeg haft mange gange og den er ikke rar at have. Jeg syntes det er synd hvis du ud fra den "opførsel" fravælger butikken - hun har jo ikke dømt dig, set ned på dig eller andet. Hvis du gerne vil ud over den situation, kunne du jo blot sige at du skal se på et dame-armbånd - eller hvad der nu måtte være - til din kæreste, så ved ekspedienten hvad hun skal finde til dig. ��

    Til det første afsnit vil jeg sige - hvis pige (og drengekæresterne) ikke selv "tør" stå ved kærligheden, så er det jo klart at den forbliver "forbudt - akavet - pakket væk" for andre.

    Elsker din blog btw

    Kram

    RD

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej RD :)
      Først og fremmest MANGE tak for din kommentar! Det er den første på bloggen nogensinde, så den betyder meget!

      Jeg kan se jeg har glemt at få med i mit indlæg at kvinde i den første butik havde en "underlige" opførsel efter jeg havde fortalt det og det var denne opførsel jeg valgte fra. Hvorfor skal jeg behandles anderledes end andre kunder bare fordi min kæreste er en pige ?

      Du kan muligvis have ret her, men vi må også se på den situation vi står i, som fx kan være uden job. Jeg havde virkelig brug for jobbet og havde på fornemmelsen at hvis jeg sagde sandheden om at være lesbisk, så ville jeg på ingen måde få jobbet - og det ville jeg ikke risikere.
      Jeg vil dog sige jeg ikke længere er "bange" for at sige jeg er lesbisk.

      Btw, så skal du vide at jeg er glad for at høre du følger med på bloggen!

      - Linea

      Slet