Apropos læge

Skærme og kasser .. 

Jeg kom lige i tanke om en anden ting med læger. Det er faktisk ved at være et par år siden, men alligevel sidder oplevelsen stadig i mig. 

Jeg var ny tilflytter til Fredericia og havde lige valgt ny læge. Mit valg var faldet på en kvindelig læge som jeg på ingen måde havde kendskab til. Jeg ringede nede til hende og bestilte en tid, da jeg mente jeg havde blærebetændelse. 

Jeg kommer ind og får sat mig ned og forklare om mit "tisse-problem". Hun sidder og kigger stift ind i computeren og spørger om jeg er blevet tjekket for sexsygedomme, og andre ting. Jeg svare at det er jeg, men at jeg også er lesbisk så jeg tror heller ikke at det er det. Hun kigger stadig ind i sin skrærm og uden at reagere og fortsætter med spørgsmålet "kan du være gravid?", hvor til jeg igen svare "nej, jeg er lesbisk". 

Det føltes grænseoverskridende at skulle sidde der og springe ud og ikke bare en gang men flere gange. 

Nå, men jeg fik tisset i en kop og fik at vide hun ville ringe tilbage. Det gjorde hun aldrig.. Så næstedags aften måtte jeg ringe hulkende til lægevagten og fortælle det hele igen. Og igen fortælle op til flere gang at jeg altså var lesbisk og derfor ikke kunne være gravid. 

Så kom jeg til lægevagten (en anden en personen i telefonen) og måtte igennem møllen igen. Hun var dog sød - hun gav mig ihvertfald nogle piller, som skulle hjælpe.

Det gjorde de bare ikke.. 

Så jeg måtte ringe dagen efter (en lørdag) til en ny lægevagt. Denne lægevagt var så ubehagelig at snakke med, at jeg flere gange overvejede at lægge på, men mine smerter fik mig til at holde ud og jeg fik en ny tid til vagtlægen, alt imens jeg blev både beskyldt for at lyve om mine smerter for at få flere piller og for at være ynkelig, for så ondt gjorde det altså heller ikke..

Så kom møllen igen og denne gang havde jeg min eks med. Spørgsmålene kom som jeg var forberedt på og jeg svarede som de andre gang at jeg ikke kunne være gravid uden at det måtte være en ny jomfru fødsel. Men denne læge var så fræk, at han kiggede op fra computeren og sagde så "og der kan ikke lige være sket en smutter?" 

Gæt om jeg fik et føl og fløj ud derfra.

Dagen efter var jeg på nyt sygehus med ny og sød læge, som satte mig i den rigtige behandling. Og sagde "hvis du er lesbisk, så er du nok ikke gravid" istedet for at spørge. 

Jeg er normalt ikke en type der er så nem at skræmme og jeg er heller ikke bange for, at snakke om at være lesbisk (surprise), men jeg har noget imod at jeg skal sige det 1000 gange. Uanset hvor mange gange jeg er sprunget ud så har det altid været med generthed og klamme håndflader, ikke fordi jeg er flov, men fordi jeg ikke ved hvad den anden tænker om mig. 

Jeg kunne godt tænke mig, at få afskaffet nogle af de kasser jeg/man/vi altid skal puttes ned i. Kunne det ikke være fedt hvis man bare kunne nøjes med at sige: Jeg er lesbisk 1 gang? 

(Og jeg ved altså godt de spørger for min skyld, men der er flere måder at spørger på.)