onsdag den 21. oktober 2015

Facebook kærester

Go or no go .. 

For første gang står min civilstatus ikke til offentligt skue, og det er selvom jeg er i forhold.. Et seriøst forhold .. 

Mine to tidligere seriøse forhold har været offentlige på min facebook profil, men den her gang er det anderledes, for den del af min profil er "hemmelig".

Min kæreste har aldrig haft sine forhold til offentligt skue og kan heller ikke se der er en grund til at have det stående på facebook. Jeg respektere selvfølelig hendes ønsker og valg! 

Ærligt så er det underligt for mig ikke at stå i forhold, fordi jeg netop er vant til det og jeg er så smask forelsket i hende, at jeg jo bare gerne vil vise hende frem .. Også gerne på facebook ;) 

Men de folk der skal vide, at vi er kærester ved det og det er jo det vigtigste.. Dermed heller ikke sagt at det er nogen hemmelighed at vi er kærester. 

Hun har også skrevet/delt flere ting på min væg, som ligger op til at vi er kærester, så måske det bare er mig der er pjattet i forhold til det med at stå i forhold på facebook. 

Det skyldes nok også vores forskellige liv og vidt forskellige måder at leve med vores tidligere partnere på.. Tidligere har min kærestes forhold været meget private og ikke noget der ligefrem blev reklameret med, hvor jeg altid har stået meget frem og vist frem.

Derfor more jeg mig ofte, når hun af gammel vane slipper min hånd, når vi møder andre på vores små gåture i skoven og hurtigt får sneget sig en halv meter væk fra mig, så det på ingen måde ser ud som om vi følges af! Jeg kan ikke lade vær med at synes det er sjovt, for de folk vi møder i skoven, skal vi enten aldrig se igen og hvis vi skal så ved de allerede at vi bor sammen, soooo - you don't fool nobody ;)

Så små drillerier bliver det til og heldigvis kan hun også selv grine af det og se det sjove i det. 

Nå, men tilbage til facebook kæresteriet - Jeg synes jeg ser flere og flere der ikke sætter sig i forhold på facebook, selvom de har været sammen længe, måske skyldes det at de ønsker lidt privatliv ? Eller er det fordi det er nemmere, hvis uheldet er ude og man ikke længere er sammen - altså man tvivler på forholdets længde?
Er det go eller no go at stå i forhold på facebook? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar