Smil

På en mandag ..

Jeg har ikke det vilde i ærmet, men jeg har brug for at få styr på mine tanker da det har været en hård dag idag. Jeg trænger selv til lidt at smile af og har derfor lavet et mere useriøst indlæg, med nogle ting som kan sætte smil på mine læber. 

Lebbe jokes er altid gode og derfor har jeg lige et par platte til jer: 

1: Hvorfor er lesbiske kvinder så blege? 

- fordi de får for lidt jern! 

2: Glyngøre har langceret en fantastisk nyhed: 

- Lesbiske rejser! 

- Det er enormt praktisk, da de piller hinanden i dåsen! 

3: Den lesbiske kvinde er oppe hos den mandlige læge, og få den årlige gynækologiske undersøgelse  og så siger han:

- "Her er der jo pænt og rent!!!"
- Hvortil hun svarer med et smil: "Ja, jeg har også en kone, der kommer to gange om ugen." 

Håber det kunne give et lille smil og være med til at starte tirsdag på en dejlig måde! 

Nu vil jeg hygge med M også på hovedet i seng. Sweet dreams :')

Weekend

Med nogle lækre damer ..

- Hvem er den bedste i verden? 

- Mor er! 

Min mor er den bedste i hele verden! Vi skal i aften til Nephew koncert i Aalborg og egentlig var det planen at det bare var hende og jeg, men så var der én billet i overskud. Den var min søde veninde V, hurtigt til at springe på. 

Igår aftes kl meget sent, skriver søde N at hun også vil med, hvis der er mulighed for det. Her er det så min mor viser sig som den ægte superhelt hun er! Hun skaffer da lige en billet mere så N også kan komme med :D 

Så nu står aftenen på Nephew koncert med to søde veninder og min skønne mor! Bedre selskab skal man lede længe efter. Egentlig er musikken ikke rigtig mig, og jeg har måtte hører deres CD flere gange den sidste uge for bare at kende lidt af deres nye sange. Men mon ikke de fyre lidt af de gamle sange af så vi kan stå og skråle med på "superliga" ? 

Jeg glæder mig virkelig meget til en forhåbentlig god aften med to skønne veninder og min mor :) 

Håber I også får en skøn aften!

Kendis bekedtskaber

Og fan mail ..

"Jeg for kendt til det her sted, jeg vil ha' andre kendte med. Så tag mig dog væk fra det her sted, til et sted hvor jeg får fred."

Synes lige jeg ville slå tonen an for dette indlæg (Tonen .. Forstår i den? ;D).

Indefor de sidste to uger er der sket nogle ret vilde ting. Jeg har fx. fået telefonnummeret på hele to "kendis" lebber. Jeg har regnet lidt på det og med mine 204 kontakter, har to af dem været på tv. Altså er 0,98% af min telefonbog fyldt med kendiser! Wauw!

Jeg vil dog skyde på at over 50% af min telefonbog er fyldt med numre på lækre lesbiske kvinder. Så jeg vil helst ikke midste min telefon, kan i jo nok forstå. 

Men udover ovenstående, så har jeg også fået min første fan mail! Jubiiiiii! Det er en lidt sjov oplevelse, men også rigtig dejligt! Jeg er ikke typen der normalt lader mig gå op af hvad folk mener om det jeg gør, men lige med min blog her, så er det sgu min lille baby. Mailen modtog jeg på facebook af en lebbe jeg kort havde set på BF/GF. Mail lød sådan her:

"Hej Linea. Jeg ved godt, det er lidt underligt at skrive til dig, da du på ingen måder kender mig. Mest af alt skriver jeg til dig, for at fortælle, jeg læser med på din blog - og ja, det er hver dag. Jeg synes, den er cool. Du er så ærlig omkring alt det, vi andre går og putter med. Man kan altid mærke, hvilket humør du er i. Du skriver om sjove, seriøse og personlige følelser og du formår virkelig at få os andre til at mærke de følelser helt ind under huden. Det er ret fedt. Bliv endelig ved med at skrive! Jeg nyder virkelig at læse med i, hvad du går og tænker og ikke mindst vide, at jeg ikke er den eneste, der tænker på nogle af de ting, som du gør. Mange hilsner 

ML"

Er det ikke mega sødt af hende? Jeg blev SÅ glad og måtte straks vise det til M og Maria! Jeg bliver glad når nogen gider bruge tid på at læse mine tosset tanker og skøre påfund. Så mange tak for din mail ML og mange tak til alle jer 15000 der har lagt vejen forbi mit lille homounivers! 
På på jer selv og hinanden!Dejlig weekend til alle :)  

Fødselsdag

Og roomie hood .. 

I tirsdags var det skønne M's fødselsdag og hun blev en gammel kone på hele 22 år! Mandag after fik hun sin gave og først efter 3 timer så jeg hende igen. Så måske gaven kunne bruges ;) Og til alle jer små svin der sidder og tænker noget gris, så stop .. Bare stop! Hun fik et spil til sin PS3. Da klokken så blev tolv delte vi en øl og hørte fødselsdagssang. 

Om morgenen blev hun "vækket" med rundstykker af Maria og jeg. Jeg havde larmet så meget at hun umuligt kunne sove til vi sprang ind af døren til hende med flag. (Vi lebber er nok bare bedre til at springe ud) 

Egentlig har M og jeg ikke brugt så meget tid sammen på det sidste og vi måske også begyndt begge at holde os lidt for os selv. Jeg ved jeg frygtede, at hun ville sige hun ikke havde lyst til at bo med mig mere. Ikke fordi der var sket noget, men mere fordi vi begge havde så travlt og aldrig så hinanden og på den måde også måske bedre kunne misforstå hinanden. Men heldigvis har vi fået snakket ud om det og i tirsdags var der dømt familie stemning ud over hele homohytten! Vi hyggede os med "de unge mødre" og bagte muffins. Jeg følte mig så godt tilpas og for første gang, rigtig hjemme i vores lille knaldhytte! Nattøj, pigerne, tv og Stearinlys.. 

Jeg føler egentlig at vi er ved at have en ordentlig hver dag oppe at køre og den fungere godt! Jeg er glad for at bo med M. Jeg har lært så meget om mig selv og andre for den sags skyld. Jeg troede egentlig aldrig jeg ville kunne holde ud at bo med en veninde, men nu ser jeg en masse muligheder. Jeg ved M og jeg ikke skal bo sammen for evigt og egentlig troede jeg ikke jeg kunne finde på at finde en anden roomie efter hende, men det tror jeg godt nu. 

Jeg kommer aldrig til at bo alene igen. Jeg er simpelthen en lille tryghedsnakoman! Hvis jeg skulle vågne en nat og være ked af det så er det ret at der ikke er mere end 10 skridt til et andet menneske, som man ved vil trøste en. Det er kærlighed, om man vil det eller ej!

Følelser

Er det bare sådan det er ? 

I noget tid har jeg gået og tænkt over det med følelser og hvordan vi åbner op for dem og stille lukker ned for dem igen. Det mærkelige med følelser er at vi ikke selv bestemmer hvornår vi får dem og hvem vi får dem for. Én ting er dog helt sikkert, når man først er har fået følelser i klemme så er det ikke nemt at være til. 

Igennem mit kærlighedsliv har jeg lært mange ting, men alligevel begår jeg den samme fejl hver eneste gang. Jeg åbner mig og lader dem kommer derind hvor det gør rigtig ondt. Lader dem se det mest sårbare af mig og lader dem få mit hjerte .. Lader dem såre mig, mest muligt når de forlader mig. Det værste er at jeg godt ved jeg begår den fejl, men jeg formår ikke at ændre på det. 

Det værste jeg nogensinde har været ude for, var en med en pige jeg har virkelig glad for, og som jeg kunne se mig selv sammen med.. Jeg fortalte jeg var forelsket i hende og hun så svare "Jeg tror bare du får de følelser hurtigere end mig", efter hun havde givet mig et håb om de var gengældt. Av av.. 

Når jeg lytter til mine veninder og tænker tilbage på mine egne forhold og flirts så kan jeg se, at vi lesbiske er bare lige den tand mere ond og kold end vores hetero veninder/venner er. Vi ved lige hvordan vi skal såre og vi ved lige præcis hvordan vi får os selv ud af det med mindst mulige slag. 

Det skræmmer mig at jeg nu kan mærke jeg har lidt mere svært ved at lukke op og for den sags skyld kan jeg også mærke på andre lebber at de har oplevet det samme. Hvorfor er vi sådan mod hinanden ? Hvorfor kan vi ikke bare slutte det på en ordentlig måde ? 

Egentlig ved jeg ikke hvorfor jeg deler det her, for normalt er jeg ikke en person der smider mine følelser ud til alle. Idag har været en dag fuld af følelser for mig og jeg har flere gange måtte tåre en lille tåre af min kind. 

Jeg skriver egnetlig nok det her indlæg for at få styr på nogle tanker, inden jeg ringer op til min mor og siger undskyld for den sviner hun fik for at spørger om jeg kom til aftensmad.. 

Håber i andre lebber har haft en bedre tirsdag end mig ;) 

Overskuds agtigt

Det er andre end en selv ..

Det her indlæg bliver om noget helt andet end mig og mit (lesbiske) liv. Det skal nemlig handle om en lille drengs mor. En helt fantastisk kvinde som viser så meget overskud.

Lena, som dette indlæg handler om, læser med M. Og det er derigennem jeg har lært hende at kende. Egentlig kender jeg ikke Lena super godt, men jeg har alligevel lært nogle meget vigtige ting på de få gange vi har mødtes. Den vigtigste ting jeg har lært, er at uanset hvor meget lort der måtte være i livet, så er man nød til at få ens liv til at fungere. 

Lena er 28 år gammel og i marts 2010 blev hun mor til en lille dreng. Den lille gut fik navnet Victor. Det navn passer egentlig meget godt til ham, for efter lidt googlesøgning fandt jeg ud af det betyder sejrherre. Og Victor ér en sejrherre! Han har nemlig vundet over kræft! Den lille gut har det sidste års tid måtte bruge mange dage på sygehuset, men de skulle gerne være slut nu! 

Seje Lena og en mor mere med kræft ramt barn har startet en indsamling som skal forbedre fælles områderne på Skejby sygehus's kræftafdeling. De vil forbedre stue og spiseområdet med nye møbler så man kan føle sig noget mere hjemme, når ens elskede barn rammes af kræft. Aktivitetsrummet vil de også gerne give en overhaling, sådan børnene har noget at lave mens de er der. 

Jeg synes derfor at hvis man har muligheden og lysten så skal man klikke her og smide et bidrag, så de små fightere kan have det godt imens kampen står på!

Under hele det her forløb har jeg aldrig hørt eller set Lena være svag og det har jeg den største repekt for! 

Hatten af for at I vil hjælpe de næste der må igennem kampen! I kunne vælge at sige "vi er færdige her", men nej I vil hjælpe hvor der er brug for det og det er så hammer sejt! 

klik her, klik her, klik her, klik her!

Den nye pige på bloggen

Er det ikke hende der .. ?

Idag har jeg fået en venneanmodning på facebook. Denne gang af en lebbe som jeg på "ingen" måder havde kendskab til. Det gør selvfølgelig det hele lidt mere mystisk. Eller jeg ved da hvem hun er. Altså hun kender en, som jeg "kender" igennem BF/GF, så vi er vel allerede i (lesbisk) familie.. 

Bag denne anmodning viser sig at være en anden type lebbe, end dem jeg normalt omgiver mig med. Hun er til storby fester og mange mennsker. Et liv med knald på i overhalningsbanen. Det er lidt noget andet end at sidde på trappen en stille aften, i mit eget lille homounivers og drikke en enkelt mó med M. 

Jeg er blevet lidt nysgerrig på den mystiske lebbe, og har derfor aftalt at mødes med hende. Mit mål med dette møde er egentlig at vise hvor forskellige nogle liv man kan have selvom man måske virker ens ved første øjekast. 

Hvis der skulle sidde nogle lesbiske derude og være super nysgerrige på hvem det kunne være, så vil jeg gerne komme med lidt info. Hun er 23 år, bor i Aarhus, har mørkt hår OG medvirket i "Dagens Mand" på Tv2. Det er lidt af en homo "kendis" vi har med at gøre ..

Men selvom hun er en "kendis", så bekriver vores fælles bekendt hende som; "super cool og behagelig".. Glæder mig til at se om det også er det indtryk jeg får af hende, eller om der er stjernenykker over lebben. 

Når vi mødes, så håber jeg hun vil lukke op og fortælle om de hun har måtte opleve i forhold til hendes leve måde og hvilke ting der har gjort ondt på hende. For selvom om hun lever et vildt liv, så er jeg ret sikker på der også er nogle ting som har gjort ondt på hende.. 

Nu skal jeg bruge lidt tid på at stalke hende og finde en masse gode spørgsmål til hende, som hun forhåbentlig vil besvare ærligt!

Hvis du læser det her, mysktisk lebbe, så lad dig ikke skræmme! Jeg er en super sød nordjyde med hø i mine træsko unden hælkapper. Helt nede på jorden :D

En sjov aften

Pigen med den evige cameltoe .. 

Som i allerede ved, så kom P ”hjem” og lørdag fik jeg endelig lov at se hende! Det er så fantastisk med P og jeg at vi ikke behøver ses eller snakke sammen hver dag. Faktisk kan der går flere uger imellem nogle gange, men vi starter lige hvor vi slap når vi så igen ses/snakkes.  På et tidspunkt var vi fra hinanden i næsten 2 år, men da vi så endelig fik kontakt (da jeg tog mig sammen og sagde undskyld for at have været en nar) var alt som det plejede at være. Det er som et rigtigt venskab skal være! Pure love! (kast bare op)

Men lørdag hentede jeg P hos sine forældre også gik turen op til min mor, så vi ikke skulle gå så langt i regnvejr (hvorfor skal det ALTID regne når man skal i byen og for en gangs skyld har valgt at gøre noget ud af sig selv?!). Vi åbner en flask cuba – ”et – eller – andet – blåt” og får lige hurtigt vendt verden og løst alle de problemer der måtte være i hinandens liv. På facebook har en veninde fra vores ”unge dage” skrevet hun mangler selskab, så P og jeg inviterer hende hurtigt op. Det viser sig at være en rigtig god idé.

N, som vores veninde ”hedder”, har jeg ikke set siden hun for 8 år siden pissede i mine forældres håndvask i sin stivhed.. Ja det er nogle dejlige minder vi har om dig N ;)

Egentlig kan jeg slet ikke huske hvordan vi mistede kontakten, men måske det er det faktum at N gik på en anden skole end os og at vi sikkert ”havde nok i os selv” (dumme tøser som vi var). Ærligt havde jeg lidt betænkeligheder ved at N skulle komme, men kun fordi jeg var bange for at det skulle blive mærkeligt og at vi måske ikke havde noget at snakke om. Sådan gik det heldigvis slet ikke! Vi gav hinanden kram og tog så en tur tilbage i tiden og fik lige opsummeret hvad der  var skete på de sidste 8 år. Det er sjovt som N og jeg ((altid har), har bare ikke vidste det)) minder om hinanden.

I byen er jeg ikke den frembrusende type der kender alle og siger hej til en masse. Jeg er mere veninden der står i baggrunden og bliver præsenteret for de samme stive mennesker som ikke kan huske mig fra sidste gang. Hvis jeg er heldig og de kan huske mig, så er det altid med ordene ”Det er dig der er lesbisk, ikke?” eller ”Du er ved at blive skilt fra din .. øh .. kææær .. dame, ikke?” Det får mig tit til at tænke på om hele min identitet er, min seksualitet?

Nå! Men vi er først hjemme kl 7 om morgenen, 24 timer efter jeg stod op. Her smider vi det våde tøj, da vi måtte gå hjem i styrende regnvejr uden jakker. Jeg får det altid en smule underligt indeni når jeg klæder om med mine veninder. Det er nok mest fordi jeg er bange for om de tror jeg kigger. Så jeg kigger altid en helt anden vej. Mens jeg står her og kigger alle andre sted hen end på N mens hun smider tøjet, får jeg øje på hende ene fod. En tatovering fanger nemlig mine øjne. Det viser sig at være en kamel der er ”tegnet” på hendes store tå. For evigt vil N være pigen med camletoe'en.

Det var en helt uforglemmelig aften og jeg håber inderligt at den kan gentages!

Jeg har en del at se til i øjeblikket og derfor har jeg forsømt bloggen en smule, hvilket jeg også sagtens kan mærke på min ADHD. Så nu vil jeg prøve at finde tid til at få blogget lidt mere! Faktisk har jeg gang i et super godt projekt (hvis jeg selv skal sige det), som betyder jeg kigger på en masse lesbiske kvinder .. Ja det er ikke dårligt ;)

Bøsse håndtag

 Og et godt grin har aldrig gjort skade ..

Idag har jeg haft min søde roomie (M) med på job. Det er faktisk ved at være længe siden vi har brugt en hel dag sammen. Jeg har nydt at synge med på gamle sange og snakke om alle de ting der er i vores liv. 

Dagen startede anderledes end forventet, jeg er fx. ret sikker på at have beriget mit liv med (endnu) en fartbøde .. Looort!
Men det er jo også fredag den 13. Så noget måtte vel gå galt.

Mens vi sidder på mit job og hygger med henholdsvis projekt skrivning og blog indlæg, kommer min chef/indkøber ind. Han og jeg har altid haft et sjovt og "ping-pong" forhold. Flink som jeg jo er, komplementere jeg hans ny klippet hår. Hvortil han tør svare "Ja det måtte jo til, da mit barnebarn kommenterede på mine barkkenbarter". Både M og jeg kigger lidt forundret på ham. Han følger så op med "Ja de blev kaldt bøssehåndtag i gamle dage". Fedt! Så lærte vi også noget nyt idag.  

Ellers har vi været på stranden og lufte Foxy og på vejen hjem var vi lige forbi M's far på kort visit. Vi nåede også at fangede noget aftensmad - Det blev til en vild gourmet ret! Pølsehorn fra 7/eleven uden pølser og en jordbær/banan cool. Bum!

Da vi kom hjem sad vi lige en time på trappen og hyggede. Der gik (lidt) mó og øl i den, så vi har fået lavet nogle sjove film og billeder. Jeg er nød til at dele en film med jer, da den er blevet set en del gange her til aften. Det er M der giver den gas i filmen :D

Lige nu sidder vi og sofa-hygger, mens "Den Eneste Ene" kører i baggrunden og Foxy ligger og snorker sødt. Om få timer, er det SM's fødselsdag og jeg ville ønske jeg kunne være ved hende! 

Men imorgen kommer den skønneste P til nordjylland og det skal helt sikkert fejres, med højt humør og måske lige én enkelt! 
Håber i får en dejlig weekend og nyder den i fulde drag! :D

Handy-lebbe

Hun kan bare det der ..

Ved godt jeg flere gange har skrevet indlæg om hvordan lesbiske er gode håndværkere, men det her indlæg er skrevet mens jeg har SM i telefonen.

I en længere periode har SM været uden ordentlig fungerende strømkabel til sin PC og i dag gik det så for alvor i stykker for hende. Det kunne ikke ske på et værre tænkeligt tidspunkt, da hun i øjeblikket er i gang med at konvertere  en serie (og snart skal skrive opgave).

Med panik eller frustration i stemmen, undersøger hun strømstikket og kan først ikke finde nogen fejl. Det er lige indtil hun får den hamrende geniale og handye idé at åbne op for ledningen. Det viser sig at der mangler et stykke ledning inden i. Handy som SM jo er, får hun hurtigt lavet den med en rulle tape! Resten af samtalen får jeg løbende status på den føromtalte konvertering  af serien i udbrud som: ”jah! Nu er der snart hentet 40%, så mangler der kun 92 afsnit”

Under den store operation siger SM noget super klogt (ja, det kan komme over hende, på de gode dage;)): ”Hvorfor er det også at vi lebber altid skal gøre alting selv?” Også er vi igen tilbage til vi tidligere indlæg om emnet.

Men jeg tror og synes efterhånden at have fået det bevist, vi lesbiske kvinder har det bare bedste hvis vi kan gøre tingene selv! Det handler for mig personligt ikke om at skulle vise jeg ikke har brug for en mand. Det handler om at kunne klare sig selv! Bare at være sej som man er. Jeg er ret sikker på SM også fik et kick ud af at klare sig selv idag. Som jeg også selv har fået så mange gange før, når jeg har klaret mig selv.

Jeg ringer helt klart til SM, næste gang jeg står med strømstiks problemer! ;)

I got you under my skin

You will always be my best friend, you know too much..

Jeg har af en eller anden grund ikke rigtigt nævnt P, her på bloggen. Det er en KÆMPE fejl, da hun altid vil har været og altid vil være min klippe og ICE- person (in case of emergency). Derfor har jeg også hendes navn tatoveret i nakken, så hun altid vil "have my back" 

P og jeg kender hinanden fra folkeskolen. Det var dengang jeg var pigen i træningstøj, med hestehale og uden make-up. Mens P var den coole pige med stramme jeans og højt hår og massere af make-up. Alle odds for et venskab var imod os, men vi fandt alligevel ud af det. Selvom vi har været forskellige, så har vi også lært meget af hinanden. Jeg ville fx. ikke være blevet en "make-up pige" hvis ikke det var for P ;)

Egentlig var ikke P og jeg var det bedste selskab i vores unge dage. Vi var nogle rigtig "dumme unger", der kunne finde på hvad som helst og gjorde fuldt ud som det passede os. Hvis jeg delte nogle af vores oplevelser her, så ville min mor gå psykisk ned, så det lader jeg vær med. Som man siger hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.. 

For nogle år siden besluttede vi os for at tage på ferie sammen. Vi var begge 18 år og besluttede at tage til Mallorca på hygge og kultur ferie! Vi skulle ihvertfald ikke til Sunny beach og skabe os, for det var vi for voksne til.. 

To dage inde i vores 14 dages ferie, ender vi i byen, på et kæmpe diskotek kaldet Paradise - vi skulle bare lige se hvad det var for noget .. Paradise er et helt ubeskriveligt sted. Der er plads til så mange mennsker at man tror det er løgn, og stedet er så godt besøgt at der næsten altid er fuldt hus. Der er 8-10 barre rundt omkring og ved hver af de barre er der et podie, hvor en eksotisk danser lavet et show med en gæst.

P ender selvfølgelig på et podie, da hun på et danse gulv, kan vride sin krop, som vi andre kun kan være misundelige på. Hendes dans og skønne udstråling får en af de mandlige dansere til at tigge og bede P, om at lave et show med ham.. Og det var så her P skulle ha' sagt NEJ, men frisk som hun er, springer hun op og laver en fest! Det var mega fedt at se og jeg grinte min røv i stykker for det endte selvfølgelig med at være P, som styrede hele showet. 

Det ender dog ikke helt som planlagt. For da P står på podiet mellem to unge spansk talende dansere, bliver der både sagt og gjort upassende ting. (Skal lige siges P, snakker og forstår super godt spansk!) Det hele ender med, at den ene fyr tager et klæde og ligger over hovedet på P mens hun er mellem hans ben, så det ser ud som om hun giver ham et blowjob. Hvad jeg ikke kan se og først senere får at vide af en meget rystet P, er at han imens tog sin Pik frem og ville ha' hende til at gøre det rigtigt. På et diskotek med mindst 1000 mennesker. (Fyre er bare så klamme .. Tsk)

Efter den oplevelse bliver vi enige om at tage videre. Vi ender på et søster diskotek til Paradise, som hedder Soul suite. Det er et rigtigt "neger-sted" (må man skrive det?). Der er meget mørkt og møblerne er store. Dansegulvet er neonfarvet og ligner mest af alt noget fra Step up. På Soul suite, bliver der ikke spille popmusik, eller dance, det er mere noget "neger-musik". Lige da vi kommer ind bliver Missy Elliott's Work It spillet og der ved vi, at vi er hjemme! Vi blev lige smidt tilbage til vores unge dage i blokkene. 

Resten af vores ferie blev brugt på denne måde:

kl 9,00: Stå op.

kl 9,30: Gå ned til poolen.

kl 10,00: Falde i søvn ved poolen.

kl 13,00: Vågne op og spise frokost.

kl 14,00: Falde i søvn ved poolen igen.

kl 16,30: Gå op på værelset med slush ice.

kl 16,45: Gå i karbad og drikke slush ice.

kl 17,30: Lige sove lidt ..

kl 19,00: Vågne op og gøre klar til aftensmad.

kl 20,00: Middag et lækkert sted.

kl 22,00: Hjem og skifte fra høje sandaler og kjole til jeans og flade sneakers.

kl 22,30: Give den gas på Soul suite.

kl 4,00: Hjem i seng.

Udover disse ting, så fik P da også lige lavet en tunge piercing. På en bar .. Og jeg fik en stor tatovering, bare fordi det var torsdag og jeg havde lyst..

 

I had the vacation of my life!

Hun er lesbisk

Altså, min søster ..

I mandags var det min fars kones fødselsdag. I den forbindelse mødtes hele familien (minus min lillebror, der arbejder som et svin for at komme til kina) til en gang aftensmad. Jeg må indrømme jeg har været rigtig dårlig til at få set mine søskende her på det sidst. Det er faktisk noget der går mig på, men nu fik vi hygget i mandags. 

Min søster er efter et år på (kristen)efterskole, begyndt på HF. Det er sjovt som hun er ved at blive voksen og snart kan tage kørekort. I mine øjne er hun jo min lille bitte søster, som kun lige er begyndt i skole, som sover med sin and(bamse) og nusser mit pandehår når vi kører i bilen. Men nej hun er nu 17 år og går med make up, læser lektier og bekymre sig om alt muligt. 

Vi har altid haft et særlig bånd. Vi behøver ikke ses ret tit, men når vi gør så er det fantastisk! Selvom hverken min søster eller jeg er super piget, så går vi op i make up og hår, så det er tit det vi mødes over og lukker af for vores brødre. 

Det var også det der skete i mandags. Jeg skulle krølles hendes hår og mens jeg er igang, begynder min søster at åbne op og fortælle hvordan hun har det med min seksualitet.. En ting vi ALDRIG har snakket om i min familie!

Min søster er kristen, ikke på den der "dansker-kristen-måde". Hun tror ret faktisk på Gud og blev fx. konfirmeret fordi hun havde lyst til at bekræfte sin tro på det kristne. Det skal lige siges at min søster af den grund på ingen måder er kedelig og stadig lever et helt normalt liv. Hun tænker måske bare lidt mere over tingene, hvilket jeg synes er super fedt!

Hun fortalte at hun altid havde set mig som være den anderledes i vores søskendeflok. En følelse jeg også altid selv har haft. Ud af os fire har det altid være mig som faldt igennem. Jeg var den tykke, mens de andre var tynde. Jeg var rygeren, mens de andre var anti-ryger. Jeg flyttede hjemme fra tidligt, mens de andre stadig bor hjemme. Og jeg er homo, mens de andre er hetero. 

Efter lidt snak, får jeg endelig stille det spørgsmål der har taget mig flere år at få stillet. "hvordan er det at have en søster som er lebbe og hvordan har du det med det?"
Hvor til min alt for coole og elskværdige søster svare "jamen, du er jo bare dig og det synes jeg er alt for fedt! Sådan har du jo altid været." Vi taler (jeg har fået at vide det ikke hedder snakker(SM)) og jeg vil gerne vide hvordan hun har det med at skulle fortælle hendes nye klasse det på HF. Igen har jeg den skønneste søster som hurtigt og uden at tænke videre over det smider denne kommentar "Ja, mine søskende er jo Martin, som er lækker(!), Frederik som er klog (!) og dig som er lebbe.. Det er lidt sejt at sige"

I mandags må jeg indrømme at der for alvor faldt nogle ting på plads for mig. Jeg lærte utrolig meget om mine søskende/familie og endnu mere om mig selv. For egentlig havde jeg fornemmelsen af at grunden til vi ikke talte om det med jeg er lesbisk, var fordi de var flove, men nej! Det er fordi det er så NORMALT for dem og at jeg ikke kunne være andet i deres øjne, så hvorfor tale om det. 

Jeg elsker min familie og jeg ved at de ville støtte mig i alle mine slutninger, uanset hvad det måtte være af skøre påfund. Det kræver alligevel en del nosser at stå model til mig og min ADHD. Så af hjertet tak til min skønne familie for at være dem i er! 

At møde min familie

Kan blive en farlig omgang ..

Igår aftes skulle min familie have fornøjelsen af at møde SM. Jeg både frygtede og glædet mig til det skulle ske. Jeg var bange for at det skulle ende i en kedelig aften hvor ingen sagde noget, men jeg vidste også at det nok ikke ville ske. 

SM og jeg blev hentet af min bror og hans søde kæreste K, lidt inden vi skulle til middag hos min mor. Så vi kunne mødes over nogle hyggelige spil. Efter SM og jeg havde tabt i både bordfodbold og pool, gik turen hjem til min mor.

Da vi træder indenfor døren, bliver vi mødt af en lækker duft af bøf, hvidløg, brød, broccoli og meget andet. Efter lidt snak i stuen, bliver vi kaldt til bords. 

SM og jeg sidder ved siden af hinanden, min bror og K overfor også min mor for enden. Da vi sætter os er solen ved at gå ned, sådan vi bliver blindet af den. Jeg beder derfor min kære broder om at rulle gardinet ned..

- En ting jeg aldrig skulle ha' gjort!

Min bror opdager nemlig ikke at der står levende lys i vinduet. Ihvertfald ikke før min mor står med stegepanden i hånden mens hun deler bøffer ud og råber: "Martin, det brænder!"

Herefter går det stærkt! Jeg får den fede idé at hente vand, men der er ikke rigtigt tryg på vandet, så min bror får den mindre fede idé at puste på gardinet..

Midt i det hele får jeg "taget" et mentalt foto, til evigt minde! SM og K der står med hver sin skål vand og forsøger at ramme gardinet, min bror der prøver at rykke det ned, imens min mor står i vild panik og jeg selv råber: "Nu tager vi det lige helt roligt" med den mest paniske stemme nogensinde. Muligvis fordi min ADHD kom på overarbejde.

Min bror får rykket det ned og smidt udenfor og der sker heldigvis ikke mere. Vi får hurtigt kigget på skaderne og rengøring. Dersværre står maden ikke til at redde efter som der ligger mere vand på bordet end i vinduet (hverken SM eller K kommer nogensinde på håndboldlandsholdet).

Vi tager efter den lidt farlige oplevelse på McDonalds, hvor vi alle ender med at hænge ind over bordet af træthed, efter det vilde adrenalin kick. 

Men nu har SM og min familie mødt hinanden og lad os bare sige det ikke var en kedelig aften. Som SM sagde "hold da op en icebreaker". Jeg håber det går lidt mindre dramatisk, når min far skal have æren af at møde hende ;)

Ps. Så tror jeg det er lidt mere seriøst mellem os nu .. Bum!

Hvad skal jeg sige ?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ?

I øjeblikket har jeg besøg af SM, og vi nyder hinanden rigtig meget! (Eller jeg ihvertfald hende) Hun stod ligepludselig på mit arbejde igår, intet mindre end 8 timer før planlagt. Jeg fik det største og vildeste sug i maven da jeg så hende! Wauw hvor kan hun sparke benene væk under mig. 

(Hvis nogle skulle undre sig over hvad der skete med EP .. Så havde vi bare ikke de samme følelser for hinanden og derfor var det bedst at stoppe, mens legen var god!)

Men hende SM der .. Hun har taget mig lidt (meget) med storm og jeg kan godt mærke jeg lige skal vende mig til det. Jeg er en KÆMPE idiot til at vise følelser og når SM viser mig hun vil mig allermest så skubber jeg hende væk. Det er SÅ dumt! For det eneste jeg vil er jo bare at ha' hende .. Sådan for alvor og helt seriøst!

Vi er begge blevet såret og det kan godt mærkes. Vi vil hinanden, men der sidder stadig en masse frygt tilbage fra alle de gamle skeletter i hvert af vores skabe. 

Vi har en sød/dum lille joke kørende, med at det hele ikke må blive seriøst og at vi ikke skal være kærester for så kommer alle problemerne. Men her til morgen, sad vi på trappen efter helt kæreste agtigt at have været til bageren efter rundstykker hånd i hånd. SM kigger på mig siger så "vi må jo indse at vi er på vej imod noget seriøst" - Aldrig har jeg været så følelses forstyrret! Jeg blev så sindsygt glad at jeg kunne hoppe af glæde, men på samme tid blev jeg møg bange.

Med SM kan jeg nemlig være noget, jeg ikke har været længe - Tryg! Hun har testet og taget kampen op med min ADHD som ingen andre har ville. Jeg kan mærke hun gerne vil se alle mine grimme sider, så hun ved hvordan hun skal reagere. Det er stort af hende og jeg er hende evigt taknemmlig! 

Igår var vi nede og handle. Vi møder en af mine veninder og hendes søde mor. Vi snakker lidt og så smides bomben. "Er det din kæreste?" Både SM og jeg griner lidt og heldigvis redder hun mig med et godt svar "Nej, for når det bliver seriøst, så kommer problemerne og dem gider vi ikke".

Og igen igår aftes kom den så, denne gang var det Maria og M der spurgte. Ærligt så ved jeg ikke hvad jeg skal sige for den lille pige inde i mig råber: "JA JA JA JA, ELLER NEJ, MEN DET SKAL HUN BLIVE PÅ ET TIDSPUNKT!!!" men min dumme forsigtige hjerne, som prøver at skubbe hende væk tvinger mig til at sige: "NEJ! DET ER VI SGU GODTNOK IKKE"

Egentlig tror jeg bare jeg er røv forelsket i hende, men er så pisse bange for at blive såret at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre?

Men jeg har nu taget en beslutning om at bare hygge mig og se hvad tiden bringer, for uanset hvad så vil hun altid være det bedste jeg nogensinde har haft. Om det så er 2 minutter, 20 dag, 200 måneder eller 2000 år, ja det kan kun tiden vise!